Fróðskaparrit - 01.01.1964, Page 188

196
Fundu-fundinn eller funnu funninn
A. Herunder er regnet Kongespejlet, fordi de islandske
afskrifter ikke er tilstrækkeligt undersøgt. I Kongespejlet
er der flest former med =nn* og kun fá former med =nd*
eller i participium »ndn*. I fragmenterne beta gamma (NoRA
58C NkS 235g,4°) findes der kun former med «nn*.
I Strengleikar findes der i reglen former med <nn<, kun
323 er der noteret en form med »nd».
I det norske hándskrift af sagaen om erkebiskop Thomas
er formerne med *nn* i overvægt. Der er noteret 7 imod 3
former med <md* og 1 med *ndn* i participium.
I en tale mod biskopperne findes der kun former med
<nn« (3 eksempler).
I bevidst modsætning til Sigurd Nordals teori anfører
jeg ogsá her den legendariske Olafssaga blandt de norske
kildeskrifter. I den findes «nn« en enkelt gang, men i be*
retningen om Olafs mirakler findes «nd« adskillige gange.
Men sproget i miraklerne har pá flere punkter træk, der
adskiller sig fra sagaens sprog.
Det er af denne hurtige oversigt klart, at i tiden fra ca.
1275 og fremover er former med »nn= i verbet finna ret ab
mindelige i rent norske skrifter og faktisk mere almindelige
end former med *nd>. Det ville være interessant at disku«
tere hándskrifternes proveniens, men det má jeg afstá fra her.
B. Hvis man herefter tager et udvalg af de norske skrifter,
der ogsá findes i islandske afskrifter, opstár der tvivl om,
hvorvidt formerne med «nn« nogen sinde er blevet akcep^
terede pá Island.
I Hirdskráen kan man læse (4035) konongar hafa oftlega
funnit uæinorð iarllanna. Formen med «nn« findes i hoved*
hándskriftet og i HirðB (304 fol.) og HirðC (322 fol.)
alle tre norske hándskrifter. Men pá det tilsvarende sted
findes der i de vigtigste islandske afskrifter kun formen
fundit (GKS 3270, AM 350 fol. og AM 126,4°).
Jónsbók er normalt et udmærket barometer for, hvad is*
landske afskrivere har følt trang til at ændre; men med
hensyn til bøjningsformer af finna svigter denne kilde. Der