Fróðskaparrit - 01.01.1964, Side 192

200
Fundu-fundinn eller funnu funninn
finna. Det drejer sig i virkeligheden om ca. 15 skrifter, sá
det lader sig ikke gøre at omtale dem alle her og gá ind
pá de problemer, som disse former rejser. Nogle karakte«
ristiske eksempler vil vise problemstillingen.
I Olaf Tryggvasons saga i AM 310,4°, den længste af
de korte sagaer om Olaf Tryggvason, findes former med
*nd» og undertiden former med >nn< siger Marius Hægstad
i Vestnorske maalføre 1935 s. 39. I Sverres saga findes der
adskillige gange *nn*former. 8 eksempler er noteret fra side
3 og 7 til side 150. Der er grund til at nævne sidetallene,
fordi de viser, at der pá dette punkt ikke er noget skel i
sagaen, hvad der taler til fordel for Fredrik Paasches for»
klaring, at abbed Karl Jonssons del af sagaen (Grýla) ikke
kan udskilles som en særlig del af sagaens kapitler, den er
sandsynligvis indarbejdet i sagaen. Sádan arbejdede man nu
engang. Den opfattelse kan da ogsá støttes af mange andre
forhold.
Nu kommer et punkt, der vil ægge til modstand. Der
findes ikke helt fá former med »nn» i Heimskringla, ialt er
der registreret 43 tilfælde med «nn» imod kun nogle og
tredive former med »nd» (E. Haugen). For mange vil det
være fuldgyldigt bevis for, at formerne med »nn» var fuldt
ud akceptable i islandsk pá den tid, da Snorre skrev —
eller redigerede — Heimskringla. Men vi har ikke Snorres
uretoucherede tekst, og f. eks. Barlaam*afskrifterne viste, at
man sá sent som ved ár 1300 reagerede over for former
med »nn» ved afskrivning i Island.
Det er ikke stedet her at gennemdrøfte det problem, der
her rejser sig. For det første má ogsá andre Heimskringla*
tekster inddrages i undersøgelsen — men Kringla er suspekt
for selv i det gamle fragment, det eneste der er tilbage af
den gamle Kringla, finder man formen med »nn», og for
det andet má udbredelsen i den islandske tradition kendes
til bunds.
Men hvad der end bliver resultatet af disse sproglige
og dermed sammenhængede litterære problemer, sá viser