Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Blaðsíða 211

659
10. juni 1997.
2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at anmodnin-
ger og svar herpá fremsendes via de págælden-
de staters justitsministerier eller centrale Inter-
pol-kontorer.
3. Anmodninger om midlertidig overførelse
eller transit af personer, der er midlertidigt an-
holdt, varetægtsfængslet eller underkastet an-
den form for frihedsberøvelse, samt regelmæs-
sig eller lejlighedsvis udveksling af oplysnin-
ger om straffeattester skal firemsendes via ju-
stitsministerierne.
4. I overensstemmelse med den europæiske
konvention af 20. april 1959 om gensidig rets-
hjælp i straffesager forstás ved justitsministe-
rium for Forbundsrepublikken Tysklands ved-
kommende der Bundesminister der Justiz og
die Justizminister/-senatoren der Lánder.
5. Begæringer i medfør af artikel 21 i den
europæiske konvention af 20. april 1959 om
gensidig retshjælp i straffesager eller artikel 42
i Benelux-traktaten af27. juni 1962 om udleve-
ring og retshjælp i straffesager, som ændret
ved protokol af 11. maj 1974, om retsforfølg-
ning for overtrædelser af køre- og hviletidsbe-
stemmelser, kan af den begærende kontrahe-
rende parts retlige myndigheder sendes direkte
til den anmodede kontraherende parts retlige
myndigheder.
Kapitel 3
Straffedommes negative retsvirkninger
(ne bis in idem)
Artikel 54
En person, over for hvem der er afsagt ende-
lig dom af en kontraherende part, kan ikke
retsforfølges af en anden kontraherende part
for de samme strafbare handlinger, dersom
sanktionen, i tilfælde af domfældelse, er fuld-
byrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke
længere kan kræves fuldbyrdet efler den døm-
mende kontraherende parts lovgivning.
Artikel 55
1. En kontraherende part kan pá tidspunktet
for ratifikation, accept eller godkendelse af
denne konvention erklære, at den ikke er bun-
det af artikel 54 i et eller flere af følgende til-
fælde:
Nr. 418.
a) Nár de strafbare handlinger, der ligger til
grund for den udenlandske dom, helt eller
delvis er begáet pá dens omráde. I sidst-
nævnte tilfælde gælder undtagelsen imid-
lertid ikke, hvis de págældendes handlinger
delvis er begáet pá den dømmende kontra-
herende parts omráde.
b) Nár de strafbare handlinger, der ligger til
grund for den udenlandske dom, udgør en
krænkelse af denne kontraherende parts
sikkerhed eller andre lige sá væsentlige in-
teresser.
c) Nár de strafbare handlinger, der ligger til
grund for den udenlandske dom, er begáet
af en ansat i denne stats tjeneste i strid med
den págældendes embedspligter.
2. En kontraherende part, der har afgivet en
erklæring om undtagelsen i stk. 1, litra b), skal
angive, hvilke former for strafbare handlinger
denne undtagelse gælder.
3. En kontraherende part kan til enhver tid
tilbagekalde en sádan erklæring om en eller
flere af undtagelseme i stk. 1.
4. Undtagelser, der er nævnt i en erklæring
efter stk. 1, finder ikke anvendelse, nár den pá-
gældende kontraherende part har anmodet
den anden kontraherende part om at iværksæt-
te retsforfølgning for de samme strafbare
handlinger eller har efterkommet en begæring
om udlevering af den págældende.
Artikel 56
Hvis der indledes ny retsforfølgning mod en
person, over for hvem en anden kontraherende
part har afsagt endelig dom for de samme
strafbare handlinger, skal ethvert tidsrum rned
ffihedsberøvelse, som den págældende har ud-
stáet pá denne kontraherende parts omráde
som følge af disse handlinger, fradrages i den
straf, vedkommende mátte blive idømt. I det
omfang de nationale lovgivninger tillader det-
te, tages der tillige hensyn til anden udstáet
straf end frihedsberøvelse.
Artikel 57
1. Hvis der af en kontraherende part rejses
tiltale mod en person for en strafbar handling,
og hvis denne parts kompetente myndigheder
har grund til at antage, at tiltalen vedrører de