Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Blaðsíða 279

727
11. marts 1987.
Nr. 117.
den befordrer, der har indgáet befordringsaf-
talen.
§ 119 e. Summen af de erstatningsbeløb,
som pálægges de to befordrere, deres ansatte
eller nogen, som har handlet pá befordreraes
vegne, má ikke overstige det højeste erstat-
ningsbeløb, der kan pálægges en af befor-
drerae. Hver enkelt er kun ansvarlig indtil
den ansvarsgrænse, som gælder for denne
befordrer.
§ 119 f. Erstatningssøgsmál kan, uanset
om de rettes imod en af befordreme eller
imod dem begge, anlægges enten ved en ret,
som efter § 117, stk. 1, er kompetent med
hensyn til søgsmál imod den, der har indgáet
befordringsaftalen, eller ved retten pá det
sted, hvor den, der udfører befordringen, bor
eller har sit hovedkontor. Bestemmelsen i §
117, stk. 3, gælder tilsvarende.
Stk. 2. Sagsøges en af befordreme, og vil
denne befordrer, hvis denne taber sagen, rej-
se krav mod den anden befordrer, kan først-
nævnte befordrer tilstævne sidstnævnte be-
fordrer uden hensyn til de almindelige regler
om værneting for at gøre kravet gældende
over for denne under sagen. Bestemmelseme
i retsplejelovens kapitel 23 gælder tilsvaren-
de.
Sammensat befordring
§ 120. Udføres befordringen delvis med
luftfartøj og delvis med andet befordrings-
middel, gælder bestemmelseme i dette kapi-
tel kun befordringen med luftfartøj.
Stk. 2. Vilkárene for de andre befordrings-
máder kan optages i dokumentet vedrørende
befordringen med luftfartøj.
Andre bestemmelser
§ 121. Forbehold og aftaler forud for ska-
dens indtræden, som fraviger bestemmelseme
i dette kapitel om den lov, som skal anven-
des, eller om værnetinget, er ugyldige.
Stk. 2. Voldgiftsaftaler fomd for skadens
indtræden er kun gyldige med hensyn til be-
fordring af gods og kun, hvis voldgiften skal
foretages pá et af de steder, som er lovligt
væmeting efter dette kapitel.
Stk. 3. I det omfang Warszawa-konventio-
nen og Guadalajara-konventionen af 18. sep-
L.T.A. 51
tember 1961 om international luftbefordring,
der udføres af en anden befordrer end den,
der har indgáet befordringsaftalen, finder
anvendelse, er gyldigheden af de i stk. 2
nævnte aftaler tillige betinget af, at sagen
afgøres i overensstemmelse med konventio-
nemes bestemmelser.
§ 122. (Ophævet).
§ 123. Ved indenrigs befordring, hvor
mellemlanding uden for riget ikke er aftalt,
er billetter, rejsegodsbeviser eller luftfragtbre-
ve ikke nødvendige, selv om oplysningeme
om befordringen ikke registreres pá anden
máde.
§ 124. Ved Warszawa-konventionen for-
stás i dette kapitel den overenskomst om in-
temational luftbefordring, der blev afsluttet
den 12. oktober 1929 i Warszawa, sáledes
som denne er ændret ved
1) den protokol, der blev undertegnet i Haag
den 28. september 1955 (Haag-protokol-
len),
2) den protokol, der blev undertegnet i Gua-
temala City den 8. marts 1971 (Guatema-
la-protokollen), og
3) protokol nr. 3 og 4, der blev undertegnet i
Montreal den 25. september 1975 (Mont-
real-protokol nr. 3 og 4).
§ 125. Bestemmelseme i dette kapitel gæl-
der ikke for intemational luftbefordring, som
udføres i henhold til reservation foretaget i
overensstemmelse med tillægsprotokol til
artikel 2 i Warszawa-konventionen af 12.
oktober 1929 eller med artikel XXVI i
Haag-protokollen, artikel XXIII, stk. 1 b) i
Guatemala-protokollen, artikel XI, stk. I b) i
Montreal-protokol nr. 3 eller artikel XXI,
stk. 1 a) i Montreal-protokol nr. 4.
§ 126. I forholdet mellem Danmark og
andre stater, der har tilsluttet sig Warszawa-
konventionen af 12. oktober 1929, men som
ikke har ratificeret eller tiltrádt Haag-proto-
kollen, gælder fortsat bestemmelseme i § 126,
stk. 1-3, og § 126 a i lov om luftfart, jf. lov-
bekendtgørelse nr. 408 af 11. september 1985.
Stk. 2. I forholdet mellem Danmark og
andre stater, der har tilsluttet sig Warszawa-
konventionen af 12. oktober 1929, som æn-