Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Blaðsíða 278

726
Nr. 117.
11. marts 1987.
Slk. 2. Er godset beskadiget eller delvis
gáet tabt, skal meddelelse gives til befordre-
ren umiddelbart efter, at skaden er opdaget,
og senest inden 7 dage for rejsegods og 14
dage for gods, regnet fra modtagelsen. Ved
forsinkelse skal meddelelse afgives inden 21
dage fra den dag, da godset blev stillet til
rádighed for modtageren.
Stk. 3. Meddelelsen skal ske ved pátegning
pá befordringsdokumentet eller ved brev,
som afsendes inden fristens udløb.
§ 116. Gives meddelelse om skaden ikke
inden for de frister, der er fastsat i § 115, er
ethvert krav mod befordreren bortfaldet,
medmindre denne har handlet svigagtigt.
§ 117. Erstatningssagen skal anlægges ved
retten pá det sted, hvor befordreren bor eller
har sit hovedkontor eller har den forretnings-
afdeling, hvorigennem befordringsaftalen er
blevet afsluttet, eller pá bestemmelsesstedet.
Stk. 2. Ved skade som følge af personska-
de pá passagerer eller forsinkelse af passage-
rer eller pá grund af, at rejsegods er gáet
tabt, beskadiget eller forsinket, kan sagen
tillige anlægges ved retten pá det sted, hvor
befordreren har et kontor, hvis passageren
har bopæl eller vedvarende ophold her i lan-
det.
Stk. 3. Hvis befordringen er omfattet af
Warszawa-konventionen, kan erstatningssag
kun anlægges ved dansk domstol eller en
domstol i en stat, som har tiltrádt konventio-
nen.
§ 118. Adgangen til erstatning efter be-
stemmelserne i dette kapitel bortfalder, hvis
sag ikke er anlagt inden to ár regnet fra luft-
fartøjets ankomst til bestemmelsesstedet eller
fra den dag, da luftfartøjet skulle være an-
kommet, eller da befordringen blev afbrudt.
§ 119. Skal en befordring, som efter be-
fordringsaftalen er at anse som en befor-
dring, udføres af flere efter hinanden følgen-
de befordrere, er enhver af dem, nár passage-
reme, rejsegodset eller godset modtages, an-
svarlig for den del af befordringen, som det
páhviler denne befordrer at udføre.
Stk. 2. Ved befordring af rejsegods eller
gods kan afsenderen tillige holde sig til den
første befordrer og den til dets udlevering
berettigede til den sidste, selv om skaden el-
ler forsinkelsen er indtruffet, medens godset
var i en anden befordrers varetægt. Er heref-
ter to befordrere ansvarlige, hæfter de solida-
risk.
Befordring, der udføres af en anden befordrer
end den, der har indgáet befordringsaftalen
§ 119 a. Bestemmelseme i §§ 119 b—119 f,
gælder, hvor befordringen helt eller delvis
udføres af en anden befordrer end den, der
har indgáet befordringsaftalen, medmindre
det bevises, at dette er sket uden sidstnævn-
tes samtykke.
Stk. 2. Bestemmelseme i § 119 c, § 119 e
og § 119 f gælder kun den del af befordrin-
gen, der udføres af en anden befordrer end
den, der har indgáet befordringsaftalen.
§ 119 b. Ved anvendelse af regleme i det-
te kapitel anses sável den, der har indgáet
befordringsaftalen, som den, der udfører be-
fordringen, som befordrere, den førstnævnte
for sá vidt angár hele befordringen og den
sidstnævnte for sá vidt angár den del af be-
fordringen, denne befordrer udfører.
§ 119 c. Ved bedømmelsen af en befor-
drers ansvar skal handlinger og undladelser
af den anden befordrer, den anden befor-
drers ansatte eller nogen, som har handlet pá
den anden befordrers vegne, under udførel-
sen af deres tjeneste eller hverv anses at have
samme virkning som førstnævnte befordrers
egne handlinger og undladelser. Den, der
udfører befordringen, kan dog ikke herved
pádrages ansvar ud over de i § 111 fastsatte
grænser.
Stk. 2. Har den befordrer, der har indgáet
befordringsaftalen, pátaget sig forpligtelser,
som gár videre end denne befordrers forplig-
telser efter dette kapitel, eller har afsendere
efter § 111, stk. 4, 2. punktum, særligt angivet
interessen i godsets udlevering, er dette uden
virkning i forhold til den, der udfører befor-
dringen, medmindre denne har givet sin god-
kendelse.
§ 119 d. Meddelelser, som efter bestem-
melserne i dette kapitel gives til den ene be-
fordrer, har virkning ogsá i forhold til den
anden befordrer. Ordrer fra afsenderen efter
§ 101 har dog kun virkning, hvis de gives til