Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Blaðsíða 682

1130
Nr. 248.
Stk. 3. Opskrivningshenlæggelsen skal oplø-
ses, hvis đet opskrevne aktiv realiseres eller ud-
gár af driften, eller hvis forudsætningen for op-
skrivningen ikke længere er til stede. Opskriv-
ningshenlæggelsen kan kun indtægtsføres, hvis
den udgør en realiseret fortjeneste, og skal i sá
fald opfores som en særskilt post.
Stk. 4. Hele opskrivningshenlæggelsen eller
en del af denne kan til enhver tid overføres til
selskabskapitalen.
Stk. 5. Bevægelser pá posten opskrivnings-
henlæggelser skal angives i noterne. Angivel-
sen skal vise:
1) Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved
regnskabsárets begyndelse.
2) De opskrivningsbeløb, der er henlagt i regn-
skabsáret.
3) De beløb, der er overført fra henlæggelser-
ne, jf. stk. 3 og 4, med angivelse af formen
for overførslerne.
4) Størrelsen af opskrivningshenlæggelser ved
regnskabsárets slutning.
Stk. 6. Anvendelse af stk. 1 skal oplyses i no-
teme med angivelse af de págældende poster i
balance og resultatopgørelse og af den metode,
der er anvendt til beregning af de anførte vær-
dier. Af balancen eller af noterne skal for hver
af de opskrevne aktivposter fremgá forskelsbe-
løbet mellem værdiansættelsen af posten efter
§§ 27-29 og værdiansættelsen efter stk. I.
§ 31. Værdiansættelsen af omsætningsaktiver
skal tage udgangspunkt i anskaffelses- eller
kostpris.
Stk. 2. Anskaflelsesprisen fás ved til købspri-
sen at lægge de omkostninger, der er foranledi-
get af anskaffelsen.
Stk. 3. Kostprisen fás ved til rávarernes og
hjælpematerialernes anskaffelsespris at lægge
de omkostninger, der direkte kan henføres til
det págældende produkt. I' kostprisen kan
medregnes en rimelig del af de omkostninger,
der kun indirekte kan henføres til det págæl-
dende produkt, forudsat at disse omkostninger
vedrører fremstillingsperioden. Distributions-
omkostninger má ikke indgá i kostprisen.
§ 32. Anskaffelses- eller kostpris for varebe-
holdninger kan beregnes pá grundlag af vejede
gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO)
metoden, »sidst ind-først ud« (LIFO) metoden
eller en lignende metode.
Stk. 2. Fører anvendelsen af værdiansættel-
sesmetoderne i stk. 1 til en balanceværđi, der
3. maj 1993.
afviger væsentlig fra dagsprisen pá balancetids-
punktet, skal forskelsbeløbene angives i noter-
ne for hver af de aktivposter under varebehold-
ninger, hvortil de knytter sig.
§ 33. Omsætningsaktiverne skal gøres til gen-
stand for nedskrivning, sáledes at de ansættes
til de lavere dagspriser pá balancetidspunktet
eller en anden lavere værdi, som de pá grund af
særlige omstændigheder má ansættes til. § 29,
stk. 3 og 4, 1. pkt., finder tilsvarende anvendel-
se.
§ 34. Varebeholdninger kan ansættes til en
højere værdi end anskafTelsespris eller kost-
pris, men dog ikke højere end genanskaffelses-
værdien.
Stk. 2. Værdipapirer, der er omsætningsakti-
ver, og som er genstand for offentlig kursnote-
ring, kan uanset § 31 ansættes til den pá balan-
cetidspunktet senest noterede køberkurs.
Stk. 3. Anvendelse af stk. 1 og 2 skal oplyses i
noterne. § 30, stk. 2-5, finder tilsvarende anven-
delse pá opskrivninger i medfør af stk. 1 og 2.
§ 35. Omkostninger ved selskabets stiftelse
eller ved forhøjelse af selskabskapitalen má ik-
ke opføres som aktiv.
§ 36. Udgiftertil immaterielle anlægsaktiver,
bortset fra forudbetalinger for sádanne, skal af-
skrives systematisk over en periode pá højst 5
ár, hvis de ikke udgiftsføres straks.
Stk. 2. Afskrivningsperioden kan dog stræk-
kes ud over 5 ár, hvis perioden ikke overstiger
aktivets økonomiske levetid, og forlængelsen
anføres og behørigt begrundes i noteme.
§ 37. Nár det beløb, der skal tilbagebetales
for lán, er højere end det beløb, der modtages,
kan forskelsbeløbet opføres under aktiver. Det
skal angives særskilt i balancen eller i noteme.
Stk. 2. Dette forskelsbeløb skal afskrives med
et rimeligt beløb hvert ár og skal være afskrevet
senest pá tidspunktet for lánets tilbagebetaling.
§ 38. Materielle anlægsaktiver samt rávarer
og hjælpematerialer, som stadig fornys, og hvis
samlede værdi ikke er af væsentlig betydning
for virksomheden, kan opføres under aktiver
med en konstant mængde og en konstant vær-
di, hvis de kun varierer ubetydeligt med hensyn
til omfang, værdi og sammensætning.