Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Blaðsíða 681
1129
3. maj 1993.
1) Selskabet formodes at fortsætte sin virksom-
hed.
2) Værdiansættelsesmetoderne má ikke æn-
dres fra det ene regnskabsár til det næste.
3) Værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske un-
der udvisning af behørig forsigtighed og
isærsáledes:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret
pá balancetidspunktet, medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudselige ri-
sici og eventueile tab, som er opstáet i lø-
bet af det regnskabsár, ársregnskabet
vedrører, eller i et tiđligere regnskabsár,
selv om disse risici eller tab først bliver
kendt mellem balancetidspunktet og det
tidspunkt, pá hvilket ársregnskabet udar-
bejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdifor-
ringelse, hvad enten ársregnskabet udvi-
ser tab eller fortjeneste.
4) Der skal tages hensyn til indtægter og udgif-
ter vedrørende det ár, som regnskabet om-
fatter, uanset betalingstidspunktet.
5) Aktiv- og passivposternes bestanddele skal
værdiansættes hver for sig.
6) Ábningsbalancen for hvert ár skal svare til
balancen for det foregáende ár.
Stk. 2. Disse alminđelige principper kan fra-
viges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravigel-
ser skal anføres i noterne og behørigt begrun-
des, ligesom deres indvirkning - herunder sá
vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning - pá
selskabets aktiver og passiver, dets økonomiske
stilling og resultatet skal angives.
§ 26 a. Fraviges § 26, stk. 1, nr. 2, skal ársregn-
skabet for det ár, hvori ændringen finder sted,
udarbejdes efter den nye metode. Den samlede
beløbsmæssige indvirkning pá selskabets akti-
ver og passiver, dets økonomiske stilling og re-
sultatet anføres i noterne. Dette gælder ogsá
indvirkningen pá skat af árets resultat og even-
tualskat.
Stk. 2. De págældende poster ændres i over-
ensstemmelse med den nye metode i ábnings-
balancen for det ár, hvori ændringen finder
sted.
§ 27. Værdiansættelsen af anlægsaktiver skal
tage udgangspunkt i anskaffelses- eller kost-
pris.
Stk. 2. Anskaffelsesprisen fás ved til købspri-
sen at Iægge de omkostninger, der er foranledi-
Nr. 248.
get af anskaffelsen indtil det tidspunkt, pá hvil-
ket aktivet tages i brug.
Stk. 3. Kostprisen fás ved til rávarernes og
hjælpematerialernes anskafTelsespris at lægge
de omkostninger, der direkte kan henføres til
det fremstillede aktiv. I kostprisen kan medreg-
nes en rimelig del af de omkostninger, der kun
indirekte kan henføres til det fremstillede aktiv,
forudsat at disse omkostninger vedrører frem-
stillingsperioden.
Stk. 4. Renter af kapital, der er lánt til finan-
siering af anlægsaktiver, og som vedrører frem-
stillingsperioden, kan medregnes i kostprisen.
Medregning af renter i kostprisen skal angives i
noterne.
§ 28. Anskaffelses- eller kostprisen for an-
lægsaktiver med en begrænset brugstid skal
formindskes ved afskrivninger, der tilsigter en
systematisk afskrivning af aktiverne over deres
brugstid.
§ 29. Er værdien af anlægsaktiver lavere end
den værdi, hvortil de kan opføres efter §§ 27 og
28, af ársager, som ikke kan antages at være for-
bigáende, skal de págældende aktiver nedskri-
ves til den lavere værdi.
Stk. 2. Finansielle anlægsaktiver kan ned-
skrives, sáledes at de ansættes til den iavere
værdi, som de har pá balancetidspunktet.
Stk. 3. Ansættelse til den i stk. 1 og 2 nævnte
lavere værdi kan ikke opretholdes, nár begrun-
delsen for nedskrivningen ikke længere bestár.
Stk. 4. Nedskrivninger efter stk. 1 og 2 samt
korrektionerne efter stk. 3 skal indgá i resulta-
topgørelsen. De skal begrundes behørigt og
specificeres i en note, hvis dette ikke er sket i
resultatopgørelsen.
§ 30. Materielle og finansielle anlægsaktiver,
hvis værdi er væsentlig højere end anskaffelses-
eller kostprisen eller det beløb, hvortil de er op-
taget i balancen for det foregáende regnskabs-
ár, kan dog opskrives til den højere værdi, hvis
værdiforøgelsen má antages at være af varig ka-
rakter. Af- og nedskrivninger skal hvert ár be-
regnes pá grundlag af den værdi, der er opført
for det págældende regnskabsár, og udgiftsfø-
res i resultatopgørelsen.
Stk. 2. Den værdiforøgelse, der er konstate-
ret ved opskrivningen, skal overføres til op-
skrivningshenlæggelser under egenkapital. Der
kan kun disponeres over opskrivningshenlæg-
gelser som anført i stk. 3 og 4.