Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.1877, Qupperneq 149

Andvari - 01.01.1877, Qupperneq 149
Um grasrækt og heyannir. 145 sem vex af innlendum grastegundum; en þaí> er annab inál, þd þab grasfrœ geti mislukkazt, sem fengib er er- iendis frá. Mabur sér líka, hversu opt ab gras vex fljótt upp, þar sem salli undan töbu hefir verib borinn í flög, iíka sér mabur, hversu opt ab heilmikib af grasi vex uppúr sábgörbum, þarsem mabur hefir borib hrossatab í, því hestarnir fá optast mobib og sallann, og þar er einmitt grasfrœib í. Af þessu og ymsu öbru þykir mér sjalfsagt, ab inn- lent grasfræ muni geta vaxib hér hjá oss, ef þab þareptir væri ræktab, og ef jörbin væri hæfilega undirbúin, annars getur þab ekki heppnazt. Vér skulum þá fyrst tala um undirbúníng jarbarinnar og þarnæst um sáníngu grasfræsins. þær fyrnefndu fjórar höfubreglur eru öldúngis naub- synlegar; þarámóti er þab ekki alveg naubsynlegt, ab sá einhverju öbru í flagib fyrst, þó þab reyndar væri betra, vegna þess ab þá þarf mabur ekki ab hafa eins mikib fyrir ab mylja hnausana í sundur, sem annars er naub- synlegt. þá er mabnr líka neyddur til ab láta jörbina liggja 2—3 ár gróburs- og ávaxtar-lausa, og svo mætti mabur þá líka plægja hana aptur. þab er þessvegna munur á, hvort mabur vill sá í jörb, sem engin grasrót er í og moldin er fín, eba mabur viil fyrst sá í hana höfrum eba cinhverju öbru, meban grasrótin er ab fúna. — Eg skal þá fyrst stuttlega drepa á þab, hvernig menn almennt erlendis bera sig ab meb ab rækta jörbina og undirbúa, ábur en grasfræinu er sáb; þó þetta sé ekki alstabar eins gert, en menn hagi sér nokkub eptir krírigum- stæbunum á liverjum stab. þar sem nokkur regluleg kunnátta í jarbarrrekt á sér stab, er þab hib fyrsta sem gert er, ab mabur skiptir liinni ræktubu jörb (túnum og ökrum) í vissa parta, sem eru 10 Andvari IV.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.