Búfræðingurinn - 01.01.1941, Side 12

Búfræðingurinn - 01.01.1941, Side 12
8 BÚFRÆÐINGURINN Opnir skurðir Lokræsi Grjótræsi Viðarræsi Hnausr. Pipuræsi Alls Árið m3 m m m m m 1925 32979 11769 40442 340 52551 1926 41962 10001 31295 256 41552 1927 55899 11629 21582 763 33974 1928 72694 13981 27824 133 41938 1929 161872 27207 59651 321 87179 1930 98984 15211 38545 486 54242 1931 136091 20297 440 57633 661 79031 1932 175330 28973 1255 75251 286 105765 1933 99348 19695 548 43657 192 64092 1934 113009 18787 4109 52615 235 75746 1935 121352 19817 511 63827 921 85076 1936 114760 20990 1470 53890 470 76820 1937 94850 20740 1260 42340 4190 68530 1938 177050 29730 670 68270 530 99200 1939 111610 24550 350 54580 200 79680 Áveitur hafa verið ! starfrækta r hér frá landnámstíð. Þeirra er getið í ináldögum frá 13. og 14. öld, t. d. frá 1263 er minnzt á vatnsveitu í landa- merkjagerö milli Garðs, Tjarnar og Hellna í Aðaldal, er jarðir þessar fái frá Hafralæk. Fess er einnig getið, að 1318 hafi Sauðaneskirkja á Langanesi keypt læk, er hcitir Fellslækur, eru líkur fyrir því, að það sé vegna afnota til áveitu. Það má nokkurnveginn rekja óslitnar fram- kvæmdir einhversstaðar á landinu um hagnýtingu vatns til engjaræktar, ]>ó flestra eldri mannvirkja vegna þeirra gæti ekki, og frá 15.—17. aldar hafi úr slíkum afnotum dregið við það, sem áður var. En áveitur hefjast aftur á 18. öldinni og um skeið, fram yfir miðja 19. öld, eru þær veiga- mesti þáttur jarðabótanna. Eru jarðir viðsvegar um landið, er hafa haft not af engjaáveitum siðan; þessar framkvæmdir voru þó aðallega bundnar við einstakar jarðir, en fleiri býli sameiginlega höfðu þeirra ekki not. Til samáveitu er fyrst stofnað 1878, er ])að á Staðarbyggðarmýrum í Eyjafirði. Verkið var aldrei fullgert, en nú cr verið að taka upp fram- kvæmdir að nýju á þessum stað. Hér fer á eftir samandregin skýrsla yfir þau samáveitufyrirtæki, er slofnað hefir verið til og húið er að fuliu að framkvæma. Það sést af þessu yfirliti, að 300 jarðir njóta samáveitanna og landstærðin er alls 21 þúsund lia eða að meðaltali 73 ha á býli. Stærð Lengd Lengd Iíostn. Tala áv.lands skurða llóðgarða alls J«i im iii iii i\ i . Staðarbyggðarmýrar ....... 20 700 7500 2550 9000 Miklavatnsmýr.áv.............. 35 2018 55000 Skeiðaáveitan ............ 32 3120 65500 90000 458000 Flóaáveitan ................ 130 12000 300000 800000 1500000 Safamýri ..................... 53 2237 130000
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182
Side 183
Side 184
Side 185
Side 186
Side 187
Side 188
Side 189
Side 190
Side 191
Side 192
Side 193
Side 194
Side 195
Side 196
Side 197
Side 198
Side 199
Side 200
Side 201
Side 202
Side 203
Side 204
Side 205
Side 206
Side 207
Side 208
Side 209
Side 210
Side 211
Side 212
Side 213
Side 214
Side 215
Side 216

x

Búfræðingurinn

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Búfræðingurinn
https://timarit.is/publication/696

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.