Árbók VFÍ/TFÍ - 01.06.2010, Side 248
Stuðlarnir W0, a og b fengnir með aðhvarfs-
greiningunni eru sýndir í vinstri hluta töflu 2. Að
undanskildum 4. maí þá er upphafsbreidd stróka
metin á bilinu 3,8-5,2 km, með meðalgildi uffl
4,1 km. Þessi upphafsþensla er umtalsverð og mark-
vert stærri en þvermál gígsins sem er nokkur
hundruð metrar. Því er ljóst að ekki er fullnægjandi
að taka vídd gígsins sem upphafskilyrði fyrir lá-
rétta útbreiðslu stróksins. Tafla 2 sýnir að veldis-
stuðullinn b liggur á bilinu 0,86 til 1,8 fyrir athug-
unardagana fimm. Þetta er töluvert hærra en fræði-
lega gildið 0,5 sem fæst ef gert er ráð fyrir föstum
dreifnistuðli Kh, sbr. jöfnu 1, sem er algeng forsenda
í veðrahvolfinu (t.d. Sparks o.fl, 1997, bls. 292).
Ferlarnir fimm á mynd 5 skiptast í tvo flokka. Strókarnir í fyrstu tveimur atburðunum/
17. apríl og 4. maí, eru breiðari í samanburði við þá í síðari þremur atburðunum. Hins
vegar er breiddaraukningin nær línuleg, samsvarandi b « 1, meðan hún er ólínuleg >
síðari þremur atburðunum, samsvarandi b > 1. Margir þættir geta haft áhrif á útvíkk-
unina eins og veðuraðstæður í lofthjúpnum eða efnasamsetning og/eða kornastærð gos-
makkarins. Samkvæmt gögnum á mynd 2 og í töflu 1 virðist sem stöðugleiki lofts, vind-
hraði og raunhæð gosmakkar næst þeim stað og tíma sem gervihnattamyndirnar voru
teknar geti ekki skýrt muninn á flokkunum tveimur. Hafa skal í huga að þessar hálofta-
mælingar eru allar frá miðjum degi og lítið er vitað um hvort, og þá hvemig, veður-
aðstæður breytast yfir daginn. Aðferðin í þessari grein gerir ráð fyrir að veðurskilyrði séu
stöðug bæði í tíma og rúmi. Hugsanlegt er að þessar forsendur um stöðugleika og
einsleitni séu ekki eins vel uppfylltar seinni athugunardagana þrjá og þá fyrri tvo.
Jafnframt er hugsanlegt að eiginleikar gosefnanna hafi breyst þegar leið á gosið. Frekarj
upplýsingar um magn, hita- og efnasamsetningu í gosmekkinum á þessum mismunandi
dögum eru nauðsynlegar til þess að skera úr um slík áhrif.
Aðhvarfsgreiningin var endurtekin fyrir þessa sjáanlegu tvo flokka til þess að fá bestu
líkingu fyrir hvorn flokk fyrir sig. Niðurstöðurnar eru sýndar í síðustu tveimur línunum
í töflu 2. Fylgnistuðullinn fyrir þessa tvo flokka var enn góður, þ.e. yfir 0,98. Þessar
niðurstöður sýna að fyrstu tveimur atburðunum megi lýsa með veldisfalli sem líkist því
sem jafnan er notast við til að spá fyrir dreifingu efna frá skorsteinum nálægt jörðu, þ-e-
a = 0,05 og b = 0,894 (Martin, 1976). Seinni atburðirnir þrír virðast hins vegar vera með
markvert hærri veldisvísisstuðul, þ.e. b = 1,4, meðan stuðullinn a er u.þ.b. tífalt lægri, þ-e-'
a = 0,007.
Tafla 2. Stuðlar frá aðhvarfsgreiningu á breiddaraukningu stróka innan 15-120 km fjariægðar frá gosstöð, sbr jöfnur 1,2, og 3-
Dags. Wo a* b w0 Kh Kh (1V0=0)
km km m2/s m2/s
17. apríl 3,8 0,033 1,1 -4,5 2900 1700
4. maí 0,7 0,12 0,86 -7,4 4700 2200
7. maí 3,5 0,011 1,2 -5,2 2200 1100
8. maí 5,2 0,001 1,8 -7,9 3500 1600
10. maí 3,8 0,007 1,4 -0.9 970 820
Fyrstu tveir 2,7 0,063 0,97 Meðaltal 2500 1500
Síðari þrír 3,8 0,007 1,4
* Aðhvarfsstuðlarnir miða við að cr/, og x ijöfnu 2 séu gefin i km
Ef gert er ráð fyrir að lárétti dreifnistuðullinn Kh sé fasti, það er b er þvingað til að vera
0,5 í samræmi við jöfnu 1, gefur aðhvarfsgreining niðurstöður sem sýndar eru hægra
2 4 6
Arbók VFl/TFÍ 2010