Læknablaðið

Ukioqatigiit

Læknablaðið - 15.10.1949, Qupperneq 97

Læknablaðið - 15.10.1949, Qupperneq 97
k L Æ K N A B L A Ð I « öllu ver haldinn meS uppköst, harðspenntan kvið og háfebril, enda var hann auk þess með greinilega lungnabólgu vinstra megin. Bæði vegna þessa á- stands og þar eð gera mátti ráð fyrir samvöxtum eftir fyrri að- gerð og enn vegna þess, að ný- lega hafði enskur læknir ritað um intravenös morphin með- ferð án operationar við per- foration á ulc. pept., var þessi sjúklingur ekki opereraður, en gefið morphin í stórum skömmtum (subcutant) og antibiotica og batnaði honum bráðlega. Síðar var gerð á hon- um resection, því að magasárs- einkenni hans voru ávallt svæs- in og líður honum vel síðan. II. Perforatio larvata. (subacuta, gedeckte perforation). Hér er átt við perforation er skeður snögglega — mótsett perforatio chr. við penetrer- andi sár — og veldur svipuðum einkennum og acut perforation, en er þó tæplega eins svæsin, nema rétt í byrjun. Venjulega er um mjög lítið perforationsop að ræða, er lít- ið magainnihald berst út um, svo að gatið stíflast auðveld- lega, t. d. af fibrini, svo að lík- amanum gefst tóm til að loka því örugglega með omenti eða adhæsiones við önnur nærliggj- andi líffæri. Oft er sjúkdóms- myndin í þessum tilfellum óljós 111 einkum er frá líður, svo að erf- itt er að þekkja ástandið með vissu, fyrr en unnt er að ganga úr skugga um rétta diagnosis við cperation eða pneumoperi- t:neum sést á röntgen. Við að- g'3'ðina sjást venjulega ótví- ræð einkenni þess ,að perfora- ti'n hafi átt sér stað. Yfir miðju sárinu sést þá ör, sem oft- ast er naflalaga eða inndregið, venjulega vel lukt af omenti eða nærliggjandi líffærum. Gedeckte perforation virðist vera tíðari en menn skyldu ætla. Þegar 1892 skrifar W. Hall í Britt. med Journ. um tilfelli af perfor. magasár- um, er bötnuðu sjálfkrafa. Sahnizler skrifar 1912 um sama efni og áleit að um 5% perfora- tiones bötnuðu sjálfkrafa og fleiri eru svipaðrar skoðunar. Á St. Jósefsspítala hafa 8 slík tilfelli komið til operationar á tímabilinu 1927—1945 og þó raunar fleiri, því að bæði til- fellin nr. 17 og 18 á töflu I til- heyra engu síður þessum fl. Sjúklingar þessir hafa flestir haft meltingartruflanir eða sáraeinkenni 1 mörg ár. Þeir eru yfirleitt eldri en sjúklingar í fyrri flokknum og hafa allir haft skeifugarnarsár nema tveir | (aðeins ein k.ona er í þeim flokki). Á tveimur sjúklingum var gerð laparotomia explorativa, en annar þeirra var opereraður bráðlega aftur og þá gerð G. e.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Læknablaðið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.