Læknablaðið

Ukioqatigiit

Læknablaðið - 15.10.1949, Qupperneq 110

Læknablaðið - 15.10.1949, Qupperneq 110
124 LÆIvNABLAÐIÐ E. værl skökk. Hingað til hef- ir þaö verið tekið trúanlegt, að eggin bærust af hundstrýni eða tungu, þótt enginn maður hafi enn leitað þeirra þar, auk held- ur fundið þau. Rannsóknir á skóplöggum voru aldrei framkvæmdar, enda lagðist bráðlega niður að nota íslenzka skó. Til þess að nokk- ur sönnun hefði fengizt, hefði þurft að rannsaka miklu meira magn af ull af kvíaám. En þess- ar rannsóknir eru dýrar og fyr- irhafnarmiklar og féllu svo al- veg niður. M. E. segir á einum stað (í óprentuðu plaggi): „Eftir því sem ég hefi hugsað meira um þetta, hefi ég orðið sannfærð- ari um, að öll sullsmitun sé nátengd við fé — mjaltir og fjárhirðingu —. Hverjum manni, sem nokkur afskipti hefir haft af sullaveikum, er það ljóst, að næstum undan- tekningarlaust eru þeir aldir upp fram eftir aldri á sveita- heimili, þar sem kvikfjárrækt er aðalstarf. Eitt er það enn, sem veldur því, að ég held að hættan sé svo mikil af fénu. Ég hygg, að t. e. - eggin, sem geymast í ullinni, njóti góös af líkams- hita ánna, verði þróttmeiri og lífseigari og því hættumeiri fyr- ir menn og skepnur. Þau lifa þarna eins og í vermireit (Ther- mostat) “. Um alllangt árabil spurði hann hverja sullaveika konu um það, hvort hún hefði mjólk- að í kvíum og svörin voru und- antekningarlaust jákvæð. Þegar búnaðarhættir breytt- ust, þannig að fráfærur lögðust niður, fór sullaveikin að þverra til muna. Gefur það ekki ein- hverja bendingu um að tilgáta M. E. hafi haft við rök að styðj- ast? Það mál verður eflaust aldrei sannað. Eins og að líkum lætur, snéri ritstjórn Lærebog i Intern Me- dicin sér til M. E. til að skrifa um sullaveikina í þetta mikla rit, eftir að Guðm. Magnússon féll frá. Hefir hann nú skrifað þennan kafla í síðari útgáfurn- ar. Matth. Ein. átti um langt skeið bréfaskipti við ýmsa menn víðs vegar um heim, sem framarlega stóðu í rannsókn- um á sullaveikinni. Má þar nefna menn eins og V. Pérez Fontana (Montevideo), Louis Mario Alonzo (Buenos Aires), Próf. Posselt (Insbruch) og síð- ast en ekki sízt próf. F. Dévé í Rouen, hinn mikla sulla-patho- log. Vissi ég að Dévé leitaði mjög oft til hans um upplýs- inear viðvíkjandi sullaveikinni á íslandi, og það er vegna fyrir- spurnar frá honum, að M. E. byrjar að rita síðustu grein sína, sem nú birtist í Lbl. um ech. alveolaris, þar sem honum tekst að sanna, að einasti sjúkl. á íslandi, sem grunaður hefir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Læknablaðið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.