Tímarit Máls og menningar - 01.05.1982, Qupperneq 103

Ævintýr í Moskvu
andstæðingum hans stundum stimplaðar sem skáldagrillur ellegar taldar
bera vott um sósíalíska draumóra. Það var þó e.t.v. ekki nema ein af
fjölmörgum ræðum og ritgerðum Gunnars um þessi efni sem skandínavísk-
ir sósíalistar töldu sér til tekna, ræðan „Den gode Kamp“ er Gunnar hélt í
tilefni af 250 ára afmæli orrustunnar við Lund. Þessi ræða birtist í Arbejder-
bladet í Kaupmannahöfn 10. des. 19262) þar sem um hana sagði m.a.:
De svenske Nationalister og Chauvinister har benyttet Slaget ved Lund til
at lave en Militær-Fest, ligesom de danske Nationalister i sin Tid benyttede
Aarsdagen for Svenskernes tilbageslaaede Storm paa Kobenhavn til det
samme.
En Gruppe frisindede svenske Studenter onskede at protestere mod de
svenske Generaler og den svenske Konges nationalgale Halloj, og de arran-
gerede derfor et Protestmode samme Dag. Til dette var det danske Studen-
tersamfund indbudt og havde vedtaget at lade sig repræsentere. Men stor
blev de danske Studenters Forbavselse, da den socialdemokradske danske
Udenrigsminister blandede sig i Sagen og fraraadede Deltagelsen i den anti-
militaristiske Demonstration. Selvfolgelig deltog Studentersamfundet allige-
vel med sin Repræsentant.
Ved Modet holdt den for sine stærke skandinaviske Sympatier kendte
Forfatter Gunnar Gunnarsson en med megen Begejstring modtagen Tale.
[------]
Saa meget mere forbavsende virker det da, at „Politiken“, der paa Forhaand
havde onsket Talen i sin Kronik — efter Henstilling fra „hojere Sted“ afslog
at gengive Talen.
[------]
Hr. Gunnarsson, der paa mange Maader virker for Tanken om en
skandinavisk fælles Republik, lader nu sin Tale offentliggore som Kronik i
ARBEJDER-BLADET, der ene af alle danske Blade ikke vil tage Hensyn til
danske og svenske Militarister.
Vi gengiver saa meget hellere Hr. Gunnarssons Kronik, som den inde-
holder mange gode og rigtige Tanker, selv om der, som vore Læsere vil se,
ogsaa findes Momenter, der ikke er i Overensstemmelse med vor Opfattelse.
I ævisögu sinni minnist Tage Erlander á þessa ræðu Gunnars sem
stuðning við baráttu sænskra sósíalista gegn hernaðarstefnu og vígbúnaði.3)
Það voru þó mismunandi hugmyndir Gunnars og sumra sósíalista um
norrænt samstarf, „biologisk Skandinavisme“ og „okonomisk Skandi-
navisme", er urðu til að sprengja gjá milli hans og einstaka samherja hans úr
röðum sósíalista.'l)
Er Gunnar tók nú að birta greinar sínar frá hátíðarhöldunum í Moskvu í
221