Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.05.2016, Qupperneq 147

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.05.2016, Qupperneq 147
146 Samkvæmt könnun Markusar Meckl og Kjartans Ólafssonar frá 2013 gerði einni þriðji af erlendum íbúum ráð fyrir að tala íslensku vel eða mjög vel, svo tveir þriðju fólks af erlendu bergi hefur ekki náð þessum almennu gild- um, að margra mati. Þess vegna eru sögur algengar um hina nýkomnu sem horfast í augu við vankunnáttu á tungumálinu. Að tala íslensku virðist samt ekki „vera í samhengi [ …] við almenna ánægju með að búa á Akureyri“.22 Ástæðan gæti verið sú að skortur á færni í tungumálinu þýðir ekki endilega að gagnkvæmni sé ómöguleg eða að verið sé að forðast félagslegar teng- ingar. Sem dæmi má nefna að trúarsamfélögin á Akureyri samanstanda bæði af innfæddum og innflytjendum. Þar virðist vera trygg leið til að búa til sambönd og fá stuðning; einn þátttakandi sem hafði aðeins verið þar í stuttan tíma kynntist mörgum í gegnum kirkjuna: „Já, þau fara í kirkju, ég hitti fullt af fólki þar. [ …] Þau stinga upp á góðum hlutum til að gera og þú getur treyst þeim.“ (Brot úr viðtali 13. Kvenmaður, vestur Evrópa.) Félagslegir þættir eru tengdir vellíðan einstaklinga, en einnig virðist styrk- leiki fjölskyldubanda, nágrannar og trúarsamfélagið hafa bein áhrif á ham- ingjutilfinningu og það að tilheyra einhverju/m. viðtalið sýndi greinilega að fólk sem er hluti af trúarsamfélaginu, sem dæmi, fékk félagslegar teng- ingar þaðan og stuðning. Ef einstaklingur sýnir að hann geti teflt fram verðmætum sem skipta máli í íslensku samfélagi, eins og dugnaði og samviskusemi, þá er það önnur leið til stuðla að sameiningu: „Það gildir um Íslendinga, ef þeir sjá einhvern sem er duglegur, þá verða þeir vinir þínir. Þeir þola ekki letingja. Ég er auðvitað að alhæfa núna, vegna þess að ég þekki marga, en þetta er vinnusöm þjóð. [ …] Ég held að það sé viðhorfið sem er mikilvægt. Ef þú kemur á einhvern stað, ef þú hefur í huga að þú ert gestur verður viðhorf þitt rétt, en ef þú kemur á einhvern stað og ætlast til að fólk þjóni þér, þá er það ekki rétt viðhorf. Og ég vissi það strax, ég er gestur hérna.“ (Brot úr viðtali 1. Karlmaður, vestur Evrópa.) 22 Kjartan Ólafsson og Markus Meckl, „Foreigners at the end of the fjord“, bls. 10. MARKuS MEcKl / STéphAniE BARillé
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212

x

Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar
https://timarit.is/publication/1098

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.