Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2007, Qupperneq 202

Skírnir - 01.09.2007, Qupperneq 202
20 Sarah Kay, Žižek. A Crit ical In trod uct ion (Cambridge 2003), bls. 129–130. 21 Sarah Kay, Žižek, bls. 134. 22 Sjá um fjöll un Önnu Bjark ar Ein ars dótt ur um flá kald hæ›nu af stö›u sem ein - kenn ir ís lenska aka dem íu og ger ir fræ›i mönn um kleift a› taka flátt í verk efn - um sem fara ekki sam an vi› sko› an ir fleirra. Anna Björk held ur flví fram a› fræ›i menn, og fleiri, finni af sök un fyr ir gjör› um sín um í flví a› fleir séu me› - vit a› ir um fla› sem fleir gera, a› fólk viti hva› fla› geri en geri fla› samt. Anna Björk Ein ars dótt ir, „…nei ég er ekki fót göngu li›i, ég er skæru li›i. Strí› e›a kald hæ›ni?“, Les bók Morg un bla›s ins, 2. júní 2007. 23 Slavoj Žižek, Óra plág an. skírnir470 magnús þór snæbjörnsson Skrif Žižeks um hug mynda fræ›i voru í upp hafi fyrst og fremst gagn - r‡n in á al ræ› is fljó› fé lög og hug mynda fræ›i fleirra, en flá var heima land hans Sló ven ía enn hluti komm ún ista rík is ins Júgóslavíu. Á sí› ari hluta höf und ar fer ils síns hef ur Žižek snú i› gagn r‡ni sinni í æ rík ari mæli a› frjáls lyndu vest rænu l‡› ræ›i og kap ít al isma.20 Žižek seg ir a› fla› sem greini al ræ› is ríki 20. ald ar frá fornu stjórn fyr ir komu lagi sé a› í sta› fless a› byggja á handa hófs kenndu valdi nokk urs kon ar fö› urí mynd ar, t.d. kon ungs e›a ætt ar höf› ingja, sé grund völl ur al ræ› is ríkja skrifræ› is leg hlut lægni og fjar læg› flegn anna frá flátt töku sinni í stjórn kerf inu. Al ræ› is - fljó› fé lög um er nau› syn legt a› fólk firri sig frá hlut tekn ingu me› kald - hæ› inni af stö›u til rá› andi afla. Kald hæ›ni er nau› syn leg ur fylgi hlut ur al ræ› is fljó› fé laga eins og greini legt var í Sov ét ríkj un um flar sem kald - hæ› in af sta›a gagn vart stjórn völd um var ávallt til sta› ar en kom ekki í veg fyr ir al gjöra me› virkni og und ir gefni. Kald hæ› in gagn r‡ni er flví ekki and stæ› al ræ› is fljó› fé lög um, held ur er hún grund vall ar flátt ur fleirra, fla› sem held ur fleim gang andi.21 fia› sama seg ir Žižek vera ein kenni Vest ur landa nú á tím um. Vest ræn hug mynda fræ›i, ein hvers kon ar blan- da frjáls lynds l‡› ræ› is, kap ít al isma og fljó› ern is hyggju, er gegn s‡r› af kald hæ› inni fjar læg› flegn anna. Fólk firr ir sig ábyrg› me› kald hæ›nu glotti og viss unni um a› fla› sjái í gegn um kerf i› sem fla› tek ur samt full an flátt í.22 fia› tak sem hug mynda fræ› in hef ur á fólki okk ar daga kem ur best fram í fleirri al mennu trú a› tím ar hug mynda fræ›i séu li›n ir flví ekk ert er eins bund i› hug mynda fræ›i og sú hugs un a› fla› sé á ein hvern hátt hægt a› taka sér stö›u utan hug mynda fræ› inn ar til fless a› gagn r‡na hana: Hug mynda fræ›i leg sam söm un nær raun veru legu taki á okk ur ein- mitt fleg ar vi› höld um okk ur vak andi fyr ir flví a› vi› séum ekki fylli lega söm hug mynda fræ› inni, a› und ir henni búi mann eskju leg - ur au› ur: „hug mynda fræ›i er ekki allt, und ir fless ari grímu hug - mynda fræ› inn ar er ég líka mann eskja“ er hi› raun veru lega sköpu lag hug mynda fræ› inn ar, „verk legr ar skil virkni“ henn ar.23
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.