Skírnir

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Skírnir - 01.09.2007, Qupperneq 225

Skírnir - 01.09.2007, Qupperneq 225
85 Slavoj Žižek, „Post modern ism or Class Struggle? Yes Ple a se!“, Cont in gency, Hegemony, Uni ver sa lity. Contempor ary Di alogu es on the Left (London 2000), bls. 121–122. Franska bylt ing in er dæmi um Sann leiks-At bur› sem inn an gamla stjórn fyr ir komu lags ins var óhugs andi. Bylt ing in leiddi í ljós sann leika fleirra a› stæ›na sem flar voru ríkj andi, mót sagn ir kerf is ins, órétt læt i› og lyg ar rá› andi stétta. fia› sem á›ur var tali› ja› ar vanda mál sam fé lags ins, snur›a sem me› tím an um væri hægt a› slétta, var› ljós sem kjarni fless. Órétt læt i› var ekki til sta› ar flrátt fyr ir ann ars gott kerfi held ur vegna fless. Órétt læt i› var› ljóst sem (sjúk dóms)ein kenni kerf is ins. skírnir 493er draumalandið sjálfshjálparbók …? ur hjól inu gang andi. Syntesa e›a kenn ing ar og hug mynda fræ›i eru flví nau› syn leg ar til a› kalla fram Raun ina. Í fleim a› stæ› um sem hér eru til um fjöll un ar hef ur Raun in kom i› upp á yf ir bor› i› í formi fless ósætt an lega ágrein ings sem er til sta› ar um virkj an ir og stór i›ju og tákn ger› ur er me› stíflu og uppi stö›u lóni. Raun - veru leik inn er hins veg ar allt ann ar. Hann er okk ar dag lega reynsla: aka í vinn una, versla í Bón us, detta í fla›, fara í bíó, vafra á Net inu, selja ímynd - ir um hreina ís lenska nátt úru. Ís lensk nátt úra er órar sem gera okk ur kleift a› keyra um á jepp um, drekka gos úr einnota um bú› um, skipta um eld húsinn rétt ingu á flriggja ára fresti, en líta samt á okk ur sem nátt úru - börn. Risa stífl ur og skítug ar verk smi›j ur, meng un og drulla er Raun fless veru leika, en fram a› flví a› far i› var a› reisa Kára hnjúka stíflu var sú Raun fal in. Hún var langt í burtu, ein hvers sta› ar í út lönd um, flar sem fram lei›sl an fór fram. En nú er hún kom in heim og hef ur gára› ann ars slétt yf ir bor› raun veru leik ans. Upp úr fleim a› stæ› um sprett ur svo at - bur› ur sem me› al ann ars finn ur sér far veg í fleirri al mennu vakn ingu sem hef ur átt sér sta› um a› merk ing ar kerf i› sem vi› höf um búi› vi› sé á ein - hvern hátt gall a›, a› kerfi hug mynd anna sem hafa ver i› vi› l‡›i gangi ekki upp. Sú vakn ing sem hef ur átt sér sta› um um hverf is mál og brei› - fylk ing um hverf is vernd ar sinna sem gekk blys för ni› ur Laug ar veg inn me› Ómari og Andra Snæ, er vi› brag› vi› fless um a› stæ› um, gjánni sem ber s‡ni lega er til sta› ar í tákn skip an inni. Fólk trú ir ekki leng ur fleim for - send um sem fleim hafa ver i› gefn ar, órun um sem fla› hef ur alist upp vi›. fiess vegna hef ur skap ast tæki færi til a› breyta tákn skip an inni, fanga At - bur› inn, fremja fla› sem Žižek kall ar verkn a› (e. act). Verkn a› ur í fleim skiln ingi er ein hvers kon ar fram kvæmd sem kem ur vi› vídd hinn ar ómögu legu Raun ar. Hann er aft ur á móti aldrei til raun til a› leysa af - mörk u› vanda mál inn an ákve› ins svi›s held ur koll varp ar hann ávallt flví svi›i. Verkn a› ur felst í flví a› fram kvæma hluti sem ekki voru tald ir mögu leg ir inn an fless kerf is sem fram a› flví var vi› l‡›i og mynda um lei› fla› svi› sem ger ir verkn a› inn mögu leg an e›a hugs an leg an.85 At bur› ur er Raun ákve› inna a› stæ›na e›a tákn skip an ar. Hann ver› - ur til í a› stæ› un um en er ekki hluti fleirra. Inn an ríkj andi merk ing ar kerf -
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.