Fróðskaparrit - 01.01.1994, Qupperneq 12

24 DEN FÆRØSKE BALLADEUDGAVE (FØROYA KVÆÐI) - VURDERING OG SUPPLERING
gælde som det foreløbige resultat af den af-
skxivningen og kollatjoneringen forudgá-
ende textsammenligning” (CCF I, xlvi;
Chesnutt og Larsen, 1993: 197, frem-
hævelse i originalen). Han regnede altsá
med, at afgrænsningen af redaktioner ville
blive gáet efter i sømmene inden man skred
til udgivelse af corpuset; det er underfor-
stáet, at adskillige opskrifter - for nu at
blive i hans terminologi - herved ville være
blevet degraderet til status af afskrifter.
Føroya kvæði lider altsá af den dobbelte
skavank, at hverken Grundtvigs eller
Blochs forventninger til corpusets videre
benyttelse er blevet indfriet. Der er hverken
foretaget et kritisk restitutionsforsøg eller
en revision af variantmassens fordeling pá
redaktioner. For en nutidig betragtning er
det første máske ikke sá problematisk -
man har under alle omstændigheder mindre
tillid til konjekturalkritikken og mere inter-
esse for de konkret belagte tekstvarianter
end tilfældet var for godt 120 ár siden. Den
anden forsømmelse har medført, at udga-
ven er blevet unødigt omfattende og der-
med vanskelig at overskue, fordi den brin-
ger store mængder af redundant materiale;
pá et mere principielt plan er den alvorlig,
fordi den efterlader det indtryk, at kopie-
ring af skriftlige forlæg spillede en mindre
rolle ved overleveringen, end tilfældet fak-
tisk var. Det sidste har jeg kommenteret
mere udførligt i mit indlæg ved balladekon-
ferencen i Stockholm for nogle ár siden
(Chesnutt, 1993).
En anden indvending imod udgaven er
den, at den praktiserer emendation pá en
vilkárlig máde. Dette er skarpest for-
muleret i en artikel af den engelske skandi-
navist Michael Bames i festskriftet til Olav
Bø fra 1978 (“Excursus. Conceming the
edition Føroya kvæði,” Bames, 1978: 231-
32). Barnes pápeger, at udgaven indimel-
lem bringer rettelser, der er identificeret
ved en foranstillet stjerne (han kunne ogsá
have tilføjet, at den indimellem tilføjer ude-
ladte ord i skarpe klammer), men at der
ogsá trykkes rettelser uden angivelse af, at
hándskriftets læsemáde er fraveget. Denne
kritik kan ikke afvises, men nok nuanceres
ved en nærmere betragtning af forholdet
mellem originalhándskrifter, Blochs tekst i
Corpus Carminum Færoensium og den
trykte udgave. For eksempel: i begyndelsen
af Álvur kongur (str. 5 i A-redaktionen efter
Svabo og str. 6 i B-redaktionen efter Johan-
nes Clemensen) forekommer en tilsynela-
dende ugrammatisk bøjning af objektet i
vendingen og styra tann bylgjan hlá; denne
ejendommelighed, som ifølge venlig oplys-
ning fra Kaj Larsen er en af de danismer,
som ikke sá sjældent forekommer i folkevi-
sesproget, fár lov til at blive stáende i ud-
gaven for sá vidt angár A-teksten, men ret-
tes for sá vidt angár B-teksten til det sprog-
historisk set mere korrekte og styra ta byl-
gju blá. Bames, der kun har haft mulighed
for at kollationere de diplomatariske ud-
gaver af Svabo og Clemensens hándskrif-
ter, mener her at have grebet Føroya kvæði
i en helt elementær form for inkonsekvens;
sandheden er, at fejlkilden er Jørgen Bloch,
som har læst Clemensens hándskrift, som
om der stod tann bylgju, hvor han sá har
fundet det rimeligt at rette pronominet til
ta. Udgiveren har nok ikke syntes, at der
var behov for at fremhæve en sá indlysende
rettelse som den sidstnævnte, men har altsá