Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Page 12
460
10. juni 1987.
Nr. 397.
gældende skal endvidere opfordres til inden
14 dage at erklære, om sagen ønskes afgjort
ved dom, eller om sagen kan afgøres af in-
denrigsministeren. Afgives en sádan erklæ-
ring ikke, skal indenrigsministeren indbringe
sagen for domstolene.
§ 7. Sundhedsstyrelsen kan i pátrængende
tilfælde, hvor den fortsatte virksomhed skøn-
nes at frembyde overhængende fare, midlerti-
digt fratage udøveren af hvervet autorisatio-
nen. Sundhedsstyrelsens afgørelse skal omgá-
ende meddeles indenrigsministeren, der stad-
fæster eller ophæver Styrelsens afgørelse.
§ 8. Retssag om fratagelse af autorisation
anlægges af indenrigsministeren i den bor-
gerlige retsplejes former. Det kan i en dom
om fratagelse af autorisation fastsættes, at
anke ikke har opsættende virkning. Den pá-
gældende kan dog ikke afskediges fra en stil-
ling pá grund af fratagelse af autorisation,
før der foreligger en endelig domstolsafgørel-
se.
§ 9. Indenrigsministeren kan anmode
udøveren af hvervet om at lade sig underka-
ste en lægelig undersøgelse til brug for mini-
sterens stillingtagen til, om autorisation skal
søges frataget den págældende. Hvis den pá-
gældende afviser at efterkomme en sádan
anmodning, forelægger indenrigsministeren
spørgsmálet for den ret, hvor en eventuel
retssag skal anlægges. Retten afgør spørgs-
málet ved kendelse. En sádan afgørelse kan
ogsá træffes, efter at der er anlagt retssag om
fratagelse af autorisation.
Stk. 2. Sáfremt udøveren af hvervet undla-
der at efterkomme en kendelse om at under-
kaste sig en lægelig undersøgelse, fratager
indenrigsministeren den págældende autori-
sationen, og hvis der er anlagt retssag herom,
bortfalder retssagen.
Stk. 3. Udgifteme ved en lægeundersøgelse
efter stk. 1 afholdes af statskassen.
om. Sundhedsstyrelsen offentliggør afgørelser
om frakendelse.
§ 11. Indenrigsministeren kan efter ansøg-
ning give en person, der har fáet frataget au-
torisation til udøvelse af et hverv inden for
sundhedsvæsenet efter §§ 5-9, tilladelse til at
generhverve autorisationen, nár de omstæn-
digheder, der begrundede fratagelsen, ikke
længere er til stede.
Stk. 2. Et afslag fra indenrigsministeren
om generhvervelse af autorisation efter stk. 1
kan tidligst indbringes for domstolene et ár
efter, at der er truffet afgørelse om endelig
fratagelse af autorisation eller det ved dom
er nægtet den págældende at generhverve
autorisationen.
Kapitel 3
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn
§ 12. Klager over den faglige virksomhed,
der udøves af personer inden for sundheds-
væsenet, jf. § 15, skal indbringes for Sund-
hedsvæsenets Patientklagenævn. Dette gæl-
der dog ikke for klager, for hvilke der i øv-
rigt i lovgivningen er foreskrevet en særlig
klageadgang.
Stk. 2. Herudover skal Sundhedsstyrelsen
til Patientklagenævnet indbringe sager, som
Styrelsen finder vil kunne give grundlag for
kritik eller anden sanktion over for personer
inden for sundhedsvæsenet.
§ 13. Patientklagenævnet er i sin virksom-
hed uafhængigt af instruktioner om den en-
kelte sags behandling og afgørelse.
Stk. 2. Nævnets afgørelser kan ikke ind-
bringes for anden administrativ myndighed.
§ 14. Patientklagenævnet kan give udtryk
for sin opfattelse af sagen, herunder eventu-
elt fremsætte kritik over for den págældende
sundhedsperson, eller søge iværksat andre
sanktioner.
§ 10. Sundhedsstyrelsen offentliggør afgø- § 15. Patientklagenævnet behandler klager
relser om midlertidig eller endelig fratagelse over de ved særlig lovgivning autoriserede
af autorisation efter §§ 5-9. personer inden for sundhedsvæsenet, jfr. dog
Stk. 2. Sáfremt retten tii at udøve hverv stk. 2 og 3.
inden for sundhedsvæsenet frakendes ved Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nær-
dom i en straffesag, skal anklagemyndighe- mere regler om, hvilke persongrupper inden
den give Sundhedsstyrelsen meddelelse her- for sundhedsvæsenet, som ikke har autorisa-