Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Side 110

558
Nr. 248.
9. juni 1967.
Stk. 5. Frafaldes forfølgningen, uden at
beslutningen herom omgøres af overordnet
anklagemyndighed inden for den alminde-
lige omgørelsesfrist, løber forælđelsesfristen
videre, som om forfølgning ikke havde fun-
det sted. Dette gælđer ogsá, nár forfølgnin-
gen standses pá ubestemt tid. Skyldes stanđs-
ningen, at sigtede har unddraget sig forfølg-
ningen, medregnes forfølgningstiden dog
ikke ved beregningen af forældelsesfristen.
§ 95. Nár en handling pá grund af for-
ældelse ikke kan straffes, kan den heller
ikke medføre retsíølger efter §§ 62-73, § 164,
stk. 4, eller § 236, konfiskation eller fra-
kendelse af rettigheder. For konfiskation er
forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre
end 5 ár og for konfiskation efter § 75,
stk. 1, ikke mindre end 10 ár.
§ 96. Ađgang til privat pátale og til at
begære offenthg pátale bortfalder, nár den
berettigcde ikke har aniagt sag eller fremsat
begæring inđen 6 máneder efter, at han har
fáet sádan kundskab, at han har tilstræk-
keligt grundlag for sagsanlæg eller fremsæt-
telse af pátalebegæring.
Stk. 2. Er der flere pátaleberettigede eller
flere skyldige, regnes fristen særskilt for
hver af dem. Sáfremt fristen for begæring
om offentlig pátale er overskredet for en af
de skyldige, men ikke for de øvrige, beror
det dog pá anklagemyndigheđens afgørelse,
om en begæring om pátale mod disse skal
tages til følge.
Stk. 3. Adgangen til at rejse privat pá-
tale efler begære offentflg pátale bortfalder,
nár 6 máneder er forløbet efter den foruret-
tedes død.
Stk. 4. Fører en privat pátalt sag ikke
til afgørelse af strafpástanden, løber fristen
videre, sáledes at den tid, hvori forfølgning
har fundet sted, ikke medregnes.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder
ogsá anvendelse med hensyn til de rets-
følger, der omtales i § 273, dog at forældel-
sesfristen er 3 ár.
§ 97. Idømt frihedsstraf og andre retsføl-
ger af frihedsberøvende karakter bortfalder
ved forældelse efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. Forældelsesfristen er
1) 5 ár for hæfte, fængsel indtil 1 ár, ung-
domsfængsel samt helbrcdelsesanstalt for
drankere.
2) 10 ár for fængsel i mere end 1 ár, men
ikke over 4 ár, samt for arbejdshus og
foranstaltninger efter § 70.
3) 15 ár for fængsel i mere end 4 ár, men
ikke over 8 ár, samt for sikkerhedsfor-
varing.
4) 20 ár for fængsel pá tid over 8 ár.
Stk. 3. Forældelsesfristen regnes fra det
tidspunkt, da dommen efter lovgivningens
almindeflge regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4.1 forældelsesfristen medregnes ikke
den tid, i hvilken
1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom
eiler betinget bcnáđning.
2) den págældende udstár anden friheds-
straf eller er undergivet anden straffe-
retflg retsf ølge af frihedsberøvende karalc-
ter.
Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, nár
fuldbyrdelsen pábegyndes.
Stk. 6. Er der truffet bestemmelse om
genindsættelse ef ter prøveløslađelse eller prø-
veudskrivning eller efter betinget benáđning
for en del af en straf, regnes forældelses-
fristen for reststraffen efler den resterende
del af anden retsfølge fra bestemmelsen om
genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen pá
anden máde end ved prøveløsladelse, prøve-
udskrivning efler benádning, regnes fristen
fra afbrydelsen.
§ 97 a. Bøde bortfalder efter 3 ár, hvis der
ikke forinden er indgivet begæring om ud-
pantning. For bøde pá over 3.000 kr. er fri-
sten dog 5 ár.
Stk. 2. Forvandflngsstraf for bøde bort-
falder efter de i stk. 1 nævnte tidsrum, med-
mindre dens fuldbyrdelse er pábegyndt for-
inden.
Stk. 3. Konfiskation bortfalder efter 5 ár,
medmindre der forinden er indgivet begæ-
ring om udlæg. Der kan đog ved dommen
fastsættes en frist pá indtil 10 ár. En sádan
frist kan ogsá fastsættes senere ved retsken-
đelse. Spørgsmál herom indbringes af an-
klagemyndigheden for den ret, der bar pá-
dømt sagen i første instans.
Stk. 4. De forældelsesfrister, der omtales i
stk. 1 og 3, regnes fra det tidspunkt, da afgø-
relsen efter lovgivningens almindelige regler
kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes
ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat
ved betinget dom efler betinget benádning.