Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Blaðsíða 248

696
Nr. 883.
dan brug af kirkeme afholdes af den danske
statskasse.
§ 7, Efter anmodning fra mindst 10 af sogne-
menighedens medlemmer, som har valgret til
menighedsrád, skal sogne- eller distriktskirken
stilles til rádighed til afholdelse af gudstjeneste
ved en anden præst i folkekirken end den eller de
præster, der er ansát veđ kirken.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 fmder ogsá an-
vendelse i tilfælde, hvor kirken ønskes stillet til
rádighed til gudstjeneste ved en person, der er
nævnt i § 3, stk. 3.
§ 8. Et medlem af sognemenigheđen har ret til
at fá sogne- eller distriktskirken stillet til rádig-
hed til
1) kirkelige handlinger ved en præst i folkekir-
ken, der ikke er ansat ved kirken,
2) ægtevielse eller begravelse ved en præst for
en evangelisk-luthersk frimenighed,
3) begravelse ved en missionær, der er udsendt
herfra, og som er præsteviet i folkekirken,
eller ved en præst for en evangelisk-luthersk
menighed uden for riget.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 vedrører alene
brug af kirken til kirkelige handlinger, der angár
det medlem af sognemenigheden, som har øn-
sket kirken stillet til rádighed, eller pá hvis vegne
et sádant ønske er fremsat.
§ 9. Fár en valgmenighed adgang til at benytte
en kirke efter bestemmelseme i lov om valgme-
nigheder, fastsætter biskoppen efter indhentet
udtalelse fra menighedsrádet et regulativ for
valgmenighedens benyttelse af kirken.
§ 10. Valgmenighedsmedlemmer har ret til at
fá kirken i det sogn eller sognedistrikt, hvor de er
bosat, stillet til rádighed til kirkelige handlinger
ved valgmenighedens præst.
§ 11. Anmodninger i henhold til §§ 7, 8 og 10
fremsættes over for menighedsrádet efter regler,
der fastsættes af kirkeministeren.
Kristne trossamfunds adgang til brug afkirkerne
§ 12. Med biskoppens tilladelse kan menig-
hedsrádet stille kirken til rádighed for medlem-
mer af kristne trossamfund uden for folkekirken
til gudstjeneste og tillige til begravelse, sáfremt
begravelseskapel ikke findes.
8. december 1999.
Evangelisk-lutherske frimenigheders adgang til
fast brug af kirkerne
§ 13. Biskoppen kan stille en kirke til rádighed
for en evangelisk-luthersk frimenighed og dens
præst til gudstjenester og kirkelige handlinger,
hvis
1) anmodning herom fremsættes af mindst 10
medlemmer af frimenigheden, der bor i sog-
net eller sognedistriktet,
2) menighedens lære og ritus eller dens forhold
i øvrigt ikke er til hinder for, at kirken stilles
til rádighed, og
3) menighedens brug af kirken ikke vil hindre
de folkekirkelige menigheders brug af kir
ken.
Stk. 2. Før biskoppen tager stilling til, om be-
tingelsen i stk. 1, nr. 3, er opfyldt, skal biskoppen
forhandle med menighedsrádet.
Stk 3. Biskoppen udfærdiger efter forhandling
med menighedsrádet et regulativ om frimenig-
hedens brug af kirken. Regulativet kan ændres til
enhver tid.
§ 14. Biskoppen kan tilbagekalde en tilladelse
efter § 13, hvis betingelseme for tilladelsen ikke
længere er til stede.
Særlige bestemmelser vedrørende brug af
kirkerne
§ 15. Folkekirkens gudstjenester er offentlige.
Stk. 2. Menighedsrádet bestemmer i hvilket
omfang, der er adgang til kirken uden for de ti-
der, hvor kirken er i brug, og hvorvidt der skal
betales for adgangen.
§ 16. Hovedkirkesproget er færøsk, men dansk
kan lige sá vel anvendes som færøsk. Biskoppen
kan tillade anvendelse af fremmede sprog ved
gudstjenester og kirkelige handlinger.
§ 17. I kirken skal almindelig sømmelighed
iagttages, og der má intet foretages, som strider
mod rummets særlige karakter.
Stk. 2. Ved gudstjenester og kirkelige handlin-
ger skal de anvisninger, som gives af præsxen, ef-
terkommes.
§ 18. Betaling for brug af kirken ved særskilte
kirkelige handlinger, kirkelige møder m.v. fast-
sættes i en vedtægt, der udfærdiges af menig-
hedsrádet og godkendes af provstiudvalget. Er
kirken ikke selvejende, skal provstiudvalget for-
inden forhandle med den, der ejer kirken.