Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Síða 525

973
Nr. 182.
Stk. 2. Ársregnskab og ársberetning skal un-
derskríves afdirektionen og bestyrelsen. Mener
en direktør eller et bestyrelsesmedlem, at árs-
regnskabet eller ársberetningen ikke bør god-
kendes, eller har han andre indvendinger mod
disse, som han ønsker at gøre generalforsam-
lingen eller i sparekasser repræsentantskabet
bekendt med, skal han gøre rede herfor i sin pá-
tegning.
§ 30. Regnskabsáret er kalenderáret. Dog
kan et pengeinstituts første regnskabsperiode
omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog
højst atten máneder.
§ 31. Ársregnskabet skal opstilles pá over-
skuelig máde i overensstemmelse med denne
lov og forskrifter i henhold til loven.
Sik. 2. Ársregnskabet skal give et retvisende
billede af pengeinstituttets aktiver og passiver,
dets økonomiske stilling samt resultatet.
Stk. 3. Sáfremt en andelskasse er medlem af
en sammenslutning efter kapitel 4, D, skal sam-
menslutningens ársregnskab optages som bilag
til andelskassens ársregnskab.
Sik. 4. Hvis anvendelsen af bestemmelser i
denne lov eller forskrifter i henhold til loven
ikke er tilstrækkelige til at gi ve et retvisende bil-
lede som nævnt i stk. 2, skal der gives yderligere
oplysninger i ársregnskabet.
Stk. 5. Ársregnskabet skal indeholde oplys-
ninger om retshandler af større betydning, som
har fundet sted mellem pengeinstituttet og de
virksomheder, som er direkte eller indirekte
forbundne med pengeinstituttet, jf. § 1, stk. 2,
nr. 5,7 og 8, i lov om visse selskabers aflæggelse
af ársregnskab.
§ 32. Posterne i ársregnskabet værdiansættes
i overensstemmelse med følgende almindelige
principper:
1) pengeinstituttet formodes at fortsætte sin
virksomhed,
2) værdiansættelsesmetoderne má ikke ændres
fra det ene regnskabsár til det næste,
3) værdiansættelsen skal i alle tilfælde ske un-
der udvisning af behørig forsigtighed og
isærsáledes:
a) at kun den fortjeneste, der er konstateret
pá balancetidspunktet, medtages,
b) at der tages hensyn til alle forudselige ri-
sici og eventuelle tab, som er opstáet i lø-
bet af det regnskabsár, ársregnskabet
vedrører, eller i et tidligere regnskabsár.
20. marts 1995.
selv om disse risici eller tab først bliver
kendt mellem balancetidspunktet og det
tidspunkt, pá hvilket ársregnskabet udar-
bejdes, og
c) at der tages hensyn til enhver værdifor-
ringelse, hvad enten ársregnskabet udvi-
ser tab eller fortjeneste,
4) der skal tages hensyn til indtægter og udgif-
ter vedrørende det ár, som regnskabet om-
fatter, uanset betalingstidspunkt,
5) aktiv- og passivposternes bestanddeie skal
værdiansættes hver for sig, og
6) ábningsbalancen for hvert ár skal svare til
balancen for det foregáende ár.
Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler,
hvorefter værdipapirer, der ikke er anlægsakti-
ver, finansielle instrumenter, gældsposter og
hensættelser, opføres til markedsværdien.
Stk. 3. De almindelige principper i stk. I kan
fraviges i undtagelsestilfælde. Eventuelle fravi-
gelser skal anføres i noteme og behørigt be-
grundes tillige med angivelse af deres indvirk-
ning pá pengeinstituttets aktiver og passiver,
dets økonomiske stilling og resultatet.
§ 33. Ársberetningen skal indeholde en rede-
gørelse for udviklingen i pengeinstituttets øko-
nomiske aktiviteter og forhold. Hvis ársregn-
skabet i væsentlig grad er pávirket af usædvan-
lige forhold, samt hvis der er væsentlig usikker-
hed ved opgørelsen af ársregnskabet, skal der
gives oplysning herom i en særskilt del af beret-
ningen. Oplysningerne skal gives hver for sig og
om muligt med beløbsangivelse.
Stk. 2. Ársberetningen skal endvidere inde-
holde omtale af:
1) betydningsfulde hændelser indtruffet efter
regnskabsárets afslutning,
2) pengeinstituttets forventede udvikling og
3) væsentlige udviklingsaktiviteter.
Stk. 3. I pengeinstitutter, som har aktier op-
taget til notering pá Københavns Fondsbørs,
skal ársberetningen desuden indeholde omtale
af
1) árets resultat i forhold til den forventede ud-
vikling, som pengeinstituttet i árets løb har
offentliggjort, og begrundelse for resultatets
afvigelse i forhold hertil og
2) de ledelseshverv, som pengeinstituttets be-
styrelses- og direktionsmedlemmer beklæ-
der i andre danske aktieselskaber, bortset
fra 100 pct. ejede datterselskaber.
Stk. 4. Bestyrelsen skal i ársberetningen eller
i tilknytning til resultatopgørelsen eller balan-