Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Side 789

1237
Nr. 597.
29.juni 1994.
Bekendtgørelse om máletekniske kontrolbestemmelser for
ikke-automatiske vægte')
I medfør af § 10, stk. 1 og 3, §§ 11, 12, 13, 14
samt § 16, stk. 4, i lov om erhvervsfremme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 84 af 22. februar 1993,
fastsættes:
Kapitel 1
Definilioner, anvendelsesomráde,
markedsføring samt fri bevægelighed
§ 1. En vægt defineres som et máleinstrument
til bestemmelse af et legemes masse ved anven-
delse af tyngdekraftens pávirkning af dette le-
geme. En vægt kan endvidere anvendes til at
bestemme andre masserelaterede størrelser,
mængder, parametre eller karakteristika. En ik-
ke-automatisk vægt defineres som en vægt, der
kræver en operatørs medvirken under vejnin-
gen. Denne bekendtgørelse gælder alle ikke-
automatiske vægte, i det følgende benævnt
»vægte«.
Stk. 2. I denne bekendtgørelse skelnes der
mellem følgende to anvendelsesomráder for
vægte:
a) 1) bestemmelse af massen ved kommerciel-
le transaktioner,
2) bestemmelse af massen ved beregning af
afgift, told, skat, bonus, bøde, vederlag,
godtgørelse eller betaling af lignende art,
3) bestemmelse af massen med henblik pá
anvendelse af en lov eller en administra-
tiv bestemmelse og ekspertudsagn i rets-
sager,
4) bestemmelse afmassen i medicinsk prak-
sis ved vejning af patienter i forbindelse
med helbredsovervágning, diagnostik og
medicinsk behandling,
5) bestemmelse af massen ved fremstilling
af receptpligtige lægemidler i apoteker
og bestemmelse af massen ved analyser
foretaget i medicinske og farmaceutiske
laboratorier,
6) fastsættelse af prisen ud fra massen ved
direkte salg til offentligheden og frem-
stilling af færdigpakninger.
b) alle andre end de i stk. 2, litra a), omhandle-
de formál.
Stk. 3. Til anvendelseme i stk. 2, litra a) skal
anvendes vægte af nøjagtighedsklasse I, II eller
III, jf. BILAG I, tabel 1.
Til handel med ædle metaller og ædelstene
skal dog anvendes vægte af nøjagtighedsklasse
I eller II.
Stk. 4. Undtaget fra kravet i stk. 3, for sá vidt
angár anvendelseme i stk. 2, litra a), 1) og 2), er
vægte, der benyttes til vejning af massegods, til
fastsættelse af transportgebyrer, undtagen
brevporto, og til vejning af køretøjer som
gmndlag for fastsættelse af bøder. Til disse an-
vendelser kan ogsá bmges vægte af nøjagtig-
hedsklasse IIII. (Ved massegods forstás i denne
sammenhæng uindpakkede produkter af lav
enhedsværdi, sásom sand, gms, mørtel, beton,
bygningsrenovation og skrald).
Stk. 5. Et bemyndiget organ defmeres i den-
ne bekendtgørelse som en tredjepart, der er
kompetent til at gennemføre opgaver i forbin-
') Denne bekendtgørelse indeholder bestemmelser, der gennemfører Rádets direktiv nr. 90/384/EØF af 20.
juni 1990 om harmonisering af medlemsstatemes lovgivning vedrørende ikke-automatiske vægte som æn-
dret ved Rádets direktiv nr. 93/68/EØF af 22. juli 1993, herefter rádsdirektiveme.
Industri- og Samordningsmin.
Erhvervsfremme Styrelsen j.nr. 1992-410-001
TBEK
b/indu92156