Føroya kunngerðasavn A og B - 20.12.2002, Page 849

1297
6-juni 1991.
3) at importere eller eksportere vareme under
det págældende tegn eller
4) at anvende tegnet pá forretningspapirer og i
reklameøjemed.
Begrcensninger i indehaverens rettigheder
§ 5. Indehaveren af en varemærkeret kan ik-
ke forbyde, at andre i overensstemmelse med
god markedsføringsskik gør erhvervsmæssig
brug af
1) eget navn og egen adresse,
2) angivelser vedrørende varens eller tjene-
steydelsens art, beskaffenhed, mængde, an-
vendelse, værdi, geografiske oprindelse,
tidspunktet for varens fremstilling eller for
præstationen af tjenesteydelsen eller andre
egenskaber ved varen eller tjenesteydelsen
eller
3) varemærket, nár dette er nødvendigt for at
angive anvendelsen af en vare eller tjene-
steydelse, navnlig som tilbehør eller reserve-
dele.
Konsumption
§ 6. Indehaveren af en varemærkeret kan ik-
ke forbyde bmgen af mærket for varer, som af
indehaveren selv eller med dennes samtykke er
markedsført inden for De Europæiske Fælles-
skaber under dette mærke.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis in-
dehaveren har rimelig grund til at modsætte sig
fortsat markedsføring af vareme, især i tilfælde,
hvor disses tilstand er ændret eller forringet, ef-
ter at de er markedsført.
Kolliderende rettigheder
§ 7. Kræver to eller flere hver for sig vare-
mærkeret til samme eller lignende kendetegn,
har den først opstáede ret fortrin, medmindre
andet følger af de nedenfor anførte bestemmel-
ser. En registreret ret anses for opstáet pá den
dag, hvor ansøgningen indleveres, jf. § 12, eller
pá den dag, fra hvilken der begæres prioritet ef-
ter regleme i §§ 18 eller 19.
§ 8. En yngre ret til et registreret varemærke
kan bestá ved siden af en ældre ret til et dermed
forveksleligt varemærke, hvis ansøgningen er
indgivet i god tro og indehaveren af den ældre
ret har været bekendt med og tált bmgen her i
landet af den yngre ret i 5 pá hinanden følgende
ár.
Nr. 341.
§ 9. En yngre ret til et varemærke kan ogsá
bestá ved siden af en ældre ret til et dermed for-
veksleligt varemærke, hvis indehaveren af den
ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de
nødvendige skridt til at hindre bmgen af det
yngre varemærke.
§ 10.1 de i §§ 8 og 9 omhandlede tilfælde kan
indehaveren af et yngre varemærke ikke forby-
de brugen af et ældre varemærke, selv om inde-
haveren af det ældre varemærke ikke længere
kan gøre sin ret gældende mod det yngre vare-
mærke.
Stk. 2.1 de i § 9 omhandlede tilfælde kan det,
hvis det findes rimeligt, bestemmes, at et af va-
remærkeme eller begge kun má anvendes pá en
særlig máde, for eksempel i en vis udformning
eller med tilføjelse af en stedsangivelse.
Gengivelse af et varemærke i ordbøger m.v.
§ 11. Ved udgivelse af leksika, hándbøger,
lærebøger eller lignende skrifter af fagligt ind-
hold skal forfatteren, udgiveren og forlæggeren
pá begæring af indehaveren af et registreret va-
remærke sørge for, at dette ikke gengives uden
angivelse af, at det er et registreret varemærke.
Stk. 2. Den, der ikke opfylder sine forpligtel-
ser efter stk. 1, skal bekoste en berigtigende be-
kendtgørelse pá den máde, det flndes rimeligt.
Kapitel 2
Registrering af varemærker
§ 12. Ansøgning om registrering af et vare-
mærke indgives skriftligt til Patentdirektoratet.
Ansøgningen skal indeholde en gengivelse af
varemærket og oplysning om ansøgerens navn
eller firma. I ansøgningen skal endvidere angi-
ves de varer eller tjenesteydelser, for hvilke
mærket ønskes registreret.
Stk. 2. Ansøgningen skal være affattet i over-
ensstemmelse med de bestemmelser, der er
fastsat i medfør af § 48. Med ansøgningen skal
følge det fastsatte gebyr.
Stk. 3. Patentdirektoratet fører et varemær-
keregister. Direktoratet oflentliggør registre-
ringer m.v.
R egistreringsh indringer
§ 13. Et varemærke skal for at kunne registre-
res være af den i § 2 angivne beskaffenhed, her-
under have fomødent særpræg.
L.T.A. 195