Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.1928, Qupperneq 46

Andvari - 01.01.1928, Qupperneq 46
44 Þingstjórn og þjóöstjórn Andvarii menn, sem gegna störfum sínum nokkurn veginn sæmi- lega, eru eins öruggir í sæti og hinir stjórnskipuðu emb- ættismenn í Norðurálfuríkjunum, að maður ekki tali um þá embættismenn, sem skipaðir eru af stjórninni í Wash- ington og víkja úr völdum við forsetaskipti. Það er talið því nær óhugsandi nú á dögum, að kjósendur kalli menn úr embættum vegna stjórnmálaskoðana, enda fást fæstir þeirra við stjórnmál. En það er almennt álitið, að aftur- köllunarréttur kjósenda hafi haft siðbætandi áhrif á emb- ættismennina. Hann hangir eins og sverð yf>r höfðum þeirra og knýr þá til að leysa störf sín sem bezt af hendi. Tilhögun sjálfrar atkvæðagreiðslunnar er svipuð alstað- ar í Bandaríkjunum. Sex eða átta vikum áður en atkvæðagreiðslan á að- fara fram, lætur stjórnin dreifa um allt ríkið prentuðum ritlingi. i honum eru tillögurnar, sem greiða á atkvæðf um, og hlutlaus skýring á athöfninni. Auk þess eru til- lögurnar prentaðar á spjöld, sem fest eru upp á vega- mótum og öðrum fjölförnum stöðum. Kjósendur hafa því bæði tíma og tækifæri til þess að kynna sér málið. í einstaka ríkjum er bannað að halda pólitíska umræðufundi frá því að málskot hefir verið auglýst og þangað til at- kvæðagreiðslan er um garð gengin. Þetta er gert til þess, að kjósendur geti athugað málið í næði, án þess að verða gripnir af æsingum, sem jafnan fylgja stjórn- málafundum í Ameríku. Þetta hefir auðvitað litla þýðingu, úr því að blöðin mega skrifa um málin. Komið hafa fram tillögur um að banna blöðunum að flytja annað um málin en hlutlausar greinir á þessu sex vikna tíma- bili, en ekki hafa þær tillögur neinstaðar náð fram að ganga, enda er ekki við því að búast. Atkvæðagreiðslan fer venjulega fram um leið og kosið er í sveitarstjórnir, eða embættismenn eru kosnir, og þeir
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.