Andvari

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Andvari - 01.01.1917, Qupperneq 65

Andvari - 01.01.1917, Qupperneq 65
Andvari.] Alþýöutryggingar. 57 veitt er í ellistyrk, er tekin með fullri upphæð úr vasa gjaldendanna, en iðgjöldin til ellitrygginganna eru lögð á vöxtu, svo að hver króna, sem goldin er á æskuárunum, er orðin þreföld á elliárunum, þegar grípa þarf til ellistyrksins. Tryggingin er því í raun- inni reglubundinn sparnaður. Hún safnar saman því fje, sem annars mundi sennilega verða eyðslueyrir og ávaxtar það. Fyrir fátækan alþýðumann er það ó- metanlegt hagræði og það lilýtur að styrkja metnað hans og sjálfstraust að vita, að hann hefur sjálfur búið í haginn fyrir sig í ellinni, svo að liann þurfi ekki að verða öðrum til byrði, hvernig sem fer. Slíkur reglubundinn sparnaður sem ellitryggingin er, er afar mikilsverður fyrir þjóðfjelagið. Við það safnast fyrir mikið fje, sem verður að ávaxta með því að lána það út til tryggilegra fyrirtækja, og eru þá venjulega þau, sem miða að því að efla heil- brigði og vellíðan almennings, látin sitja í fyrirrúmi. Þannig hefur t. d. miklu af því fje, sem safnas* hefur við ellitrygginguna þýsku (sem árið 1913 var 1900 milj. m.), verið varið til útlána til byggingar bústaða lianda verkamannafjölskyldum (1913: 460 milj. m.) og til baráttu gegn ýmsum sjúkdómum, svo sem til stofnunar sjúkrahúsa og heilsuhæla, eða til eílingar þrifnaði og heilnæmi, svo sem til baðhúsa, slátrunarhúsa, vatnsleiðslu, skolpræsa o. s. frv. (1913: 560 milj. m.). Auk þess hefur allmiklu verið varið til landbúnaðar (1913: 120 milj. m.) og nokkuð til útlána til annara atvinnugreina. Ekki síst í þeim löndum, sem lítið fjármagn hafa, er slík fjársöfnun næsta mikils virði. í Sviþjóð hefur ellitryggingin verið sameinuð elli- framfærslu með lögum frá 30. júní 1913. Lögin ná
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166

x

Andvari

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Andvari
https://timarit.is/publication/346

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.