Læknablaðið

Årgang

Læknablaðið - 15.10.1949, Side 49

Læknablaðið - 15.10.1949, Side 49
LÆKNABLAÐIÐ 63 Echiitococcusi alveolaris. — Kem- iir hann ivrir á Islandi? £ftir WattLíaó Cir. Við þekkjum allir ech. cystic. og hvernig hann vex. Ech. alveolaris er honum gerólíkur. Hann vex eins og tumor malignus enda var lengi haldið að svo væri, að þetta væri nokkurs konar cancer, (Gallertkrebs) en 1855 sýndi Virchov fram á að þetta var sullaveiki. Prof. Posselt lýsir veikinni þannig: ,,Die alveolaire Ecliin- occusgeschwulst zeigt nach art einar bösartigen Neubildung ein vollkommen unregelmáss- iges Wachstum in form einer das Parenchym des befallenen Organes regellos infiltrierend.- en und durchbrechenden Ge- schwulst“. in the left kidney region and 4 in the rig'ht. Heimildir: Skýrslur Landsspítalans 1930—41. — St. Jósefsspítalans í Rvík 1934—46. F. Henke und O. Lubarsch: Hand- buch der speziellen patholog- ischen Anatomie und Histologie, VI. 1, bls. 587—720. Karsner: Human Pathology 1931, bls. 764. Moore: Patliology 1944, bls. 928 —930. Foot: Pathology in Surgery 1945, bls. 290. Þessi sullategund er næstum alltaf í lifrinni og greinast út um líffærið örsmáar blöðrur á stærð við títuprjónshaus — geta orðið á stærð við baun, en aldrei stærri, þessar örsmáu blöðrur geta breiðst út um mik- inn hluta lifrarinnar án þess aö líffærið breyti lögun, en degen- erera svo jafnan og myndast þá stórt holrúm, sem er fullt af gulbrúnni leðju og eru siund- um í því necrotisk stykki af lifrinni, þá breytist lögun iíf- færisins; það stækkar og verð- ur hnúskótt. Veikin er banvæn, því ech. alv. deyr aldrei, en heldur áfram að vaxa út um líffærið þar til yfir lýkur. Þó sá ég kalkaða ech. alv. í lifur, en mér virtist eins og enn væri ekki sullvöxturinn hætt- ur kringum þennan kalkaða blett. Ech. alveolar, getur metas- taserað í önnur líffæri og er vöxturinn þar alltaf alveolaris. Aftur á móti er hann ekki frjó- samur, því scolices finnast sjaldan í blöðrunum, í hæsta lagi í fjórðu hverri. Þetta er alveg ólíkt ech. cy- sticus, sem oft deyr spontant, aldrei metastaserar og er oft- ast mjög frjósamur, vanalega
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148

x

Læknablaðið

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Læknablaðið
https://timarit.is/publication/986

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.