Ritið : tímarit Hugvísindastofnunar - 01.10.2011, Blaðsíða 133

133
Danska textabrotið sem liggur að baki íslensku þýðingunni er frá Hans
Hansen Skonning og kom út í Árósum 1641:
[...] beklagede indvonerne sammesteds sig faare der offver/ at de
lede en suar Fortrængsel oc stor Skade aff it slags folck/ som kaldis
Canibalister: huorledis disse slæmme Mennisker/ droge undertiden
ud aff deris Land/ oc faldt ind/ baade paa dem/ oc andre Orter/
fangede oc sloge Mennisker ihiel/ oc siden ode dem/ handlede sig
ey anderledis/ end som Tiger Diurit oc Løwen imod de samme
Diur. De unge Mandkiøn skaare de ud som andre Capuner/ oc
mæstede dem til de bleffve fæde/ oc saa slactede dem. De bedagede
folck/ dem slacktede de strax/ skaare dem op/ kaste Tarmene oc
indvolerne bort/ det andet kiød ode de/ saa vel som baade hænder
oc Føderne paa dennem. huad de leffnede til offvers/ det saltede de
oc satte hen. De unge Quindfolck holde de at faae Børn aff/ som
mand holder andre Høns/ for Egẽ skyld/ huilcke Børn de ocsaa med
Tiden slacktede. De ode ingen Quindfolck/ mens holt dem til den
brug som sagt er/ de udgamle Quinder/ brugte de til Trældom oc
Arbede.57
Þýska textann frá 1508 þýddi Jobst Ruchamer úr ítölsku:
Dise arme lewte/beklagten sich zu mal sere/wie sie belastiget vnd
gepeyniget wern von disen Canibali/nicht anderst dañ wie die
wilden thiere veruolget weren/von den Tyger thieren/und Löwen/
Die jungen knechte/so sie die selbigen gefangen haben/so versc-
hneyden sie dañ die selbigen/wie wir thun den hemeln/auff das/das
sie dester vayster sollen werden zu tódten. So sie aber einen manne
vahen/so tódten sie jnen also wie er ist/vnd essen sein gederme also
frische Deß gleychen seyne außerliche glider seines leybs/als hendt
und fuß. Und das ander tayle des kórpers einsalzen sie/vnd behalten
es biß zu seyner zeythe/gleych als wir thun mit dem fleysch. So sie
aber weyber vahen/die selbigen essen sie nicht/sie behaltens aber
auff das/das sie kinder sollen tragen/nicht anderst dañ als wir die
hennen halten vmb der ayer willen/vnd die altenn weyber gebrauc-
hen sie fur Sclaue/das ist/ zu dienerin zu aller herten arbeythe
[...].58
57 Hans Hanszøn Skonning: Geographia Historica Orientalis, bls. 760.
58 Ute Sadji, Entdeckungsreisen nach Indien und Amerika. Der Druck der deutschen
„LANDA UPPLEiTAN OG ÓKUNNAR SiGLiNGAR“