Milli mála - 2018, Qupperneq 16

Milli mála - 2018, Qupperneq 16
AVÓKADÓ OG MAÍS 16 Milli mála 10/2018 2. Avókadó og maís Í köflunum sem hér fara á eftir verður, eins og áður sagði, fjallað um tvö orð sem rekja má til tungumála frumbyggja í spænsku Ameríku. Fyrst er sjónum beint að avókadó sem er upprunalega úr tungu indíána í Mexíkó, og alla jafna talið eiga rætur í orðmyndinni ahuacatl í nahuatl, tungumáli hinna fornu Asteka.9 Þá er vikið að orðinu maís sem er rakið til mahiz í taíno, tungumáli frumbyggja sem var talað á eyjum í norðanverðu Karíbahafi þegar Evrópubúar komu þangað í lok 15. aldar. Þetta tungumál, sem telst til arawak- málaættarinnar, er nú útdautt.10 Orðin sem hér eru til umfjöllunar heyrðu spænskir sæfarar og landvinningamenn af vörum frumbyggja í Nýja heiminum um aldamótin 1500 og á fyrstu áratugum 16. aldar. Ekki leið á löngu uns þau tóku að slæðast inn í spænska texta af ýmsu tagi sem fjölluðu á einn eða annan hátt um hina nýfundnu veröld. Þessir textar voru prentaðir á Spáni og seinna þýddir á önnur Evrópumál. Þýðingar á frásögnum Spánverja af Nýja heiminum voru ekki einungis farvegur fyrir ýmsan fróðleik um dýra- og náttúrufar framandi heimsálfu, íbúa hennar og menningu, heldur einnig fyrir orð úr tungumálum frumbyggjanna. Textar og kronikur spænskra annálaritara og trúboða ásamt sendibréfum landafunda- og landvinningamanna á vegum spænsku krúnunnar eru í flestum tilvikum fyrstu rituðu heimildir þar sem orð af þessum uppruna koma fyrir og ennfremur elsta ritaða form þeirra, því frumbyggjar áttu sér ekki ritmál.11 Fyrir vikið er hvort tveggja, ritháttur og hljóðfræðileg gerð orðanna, í rauninni spænskt, það er að segja að hljóðasambönd orðanna sem um ræðir voru spænsk en ekki til að mynda taínísk, nahuatlísk eða quechuísk, o.s.frv. Þau voru, að segja má, í spænskum búningi þegar þau bárust inn í önnur tungumál og þannig voru þau allt þar til þau féllu smám saman að hljóðkerfi og beygingarreglum viðtökumálanna. Í flestum 9 DN = Diccionario del náhuatl en el español de México, ritstj. Carlos Montemayor, México: UNAM, 2009, bls. 22. Tomás Buesa Oliver og José María Enguita Utrilla, Léxico del español de América: su elemento patrimonial e indígena, bls. 84. 10 Sama rit, bls. 106. 11 Inkar notuðu quipu, eða hnútaletur, til að skrá helstu atburði. Mayar og Astekar notuðu mynd- letur.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Milli mála

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Milli mála
https://timarit.is/publication/1074

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.