Milli mála - 2018, Side 19

Milli mála - 2018, Side 19
ERLA ERLENDSDÓTTIR Milli mála 10/2018 19 breyst fyrir áhrif frá orðinu abogado, sem í spænsku merkir ,lög- fræðingur‘.25 Svipaðri skýringu bregður fyrir í verkum orðfræðinga víða í Evrópu.26 Enskir orðfræðingar telja orðið komið inn í málið í gegnum spænsku, „avocado, advocate, substituted by ̒ popular etymo- logyʼ for the Aztec ahuacatl“ og benda jafnframt á að „a nearer form in Sp. is aguacate F. aguacat and avocat, in Eng. also avigato and, cor- ruptly, alligator (pear)“.27 Í enskum texta frá 1676 er avókadó kallað Spanish Pear en þegar líður að aldarlokum koma fyrir orðmyndir eins og albacato, avacado og avacado pear (1696). Í reisubók Williams Dampier, A New Voyage Around the World (1697),28 stendur skrifað avogato pear. Avocado kemur svo fyrir í ensku máli undir lok 17. aldar og er sú mynd almennt notuð nú á dögum.29 Samkvæmt orðsifjabók Kluge er mynd tökuorðsins í þýsku Avocado en þar er samhljómur með frönskum og enskum orðsifjafræðingum hvað varðar mynd og merkingu orðsins, það er, að það sé dregið af spænska orðinu avocado/ abogado. Kluge telur orðið hins vegar ekki koma inn í þýskt mál fyrr en á 20. öld,30 en það er fullyrðing sem ætti að taka með varúð.31 Tökuorðið kemur fyrir í eldri þýskum textum32 með rithættinum 25 TLFi. DHLF, bls. 275–276. 26 Nú má velta vöngum yfir því hvort um sannfærandi skýringu franskra og annarra evrópskra orð- fræðinga sé að ræða þar sem orðin eiga merkingarlega ekkert sameiginlegt. Þá má á það benda að svona er það allajafna þegar um alþýðuskýringar (etimología popular) er að ræða. Ásta Svavarsdóttir, í pistli um stígvél, útskýrir fyrirbærið á eftirfarandi hátt: „Í málfræði eru ummyndanir af þessu tagi nefndar alþýðuskýringar (folk etymology) því þær verða til við það að málnotendur leitast við að tengja framandlegar orðmyndir við kunnuglega orðliði og þannig skapast sýndartengsl við alls óskyld orð.“ „Stígvél“ í Orðpistlar, Árnastofnun www.arnastofnun.is [sótt 15. desember 2018]. 27 OED = Oxford English Dictionary, Oxford: Oxford University Press, 1989, bls. 822. 28 Frances Luttikhuizen, „El viaje de tres voces de lenguas indígenas americanas al inglés: guayaba, aguacate, papaya“, De América a Europa. Denominaciones de alimentos americanos en lenguas europeas, ritstj. Erla Erlendsdóttir, Emma Martinell og Ingmar Söhrman, bls. 221–227, hér bls. 217–221. 29 Sama rit. 30 EWDS = Friederich Kluge, Etymologisches Wörterbuch der deutschen Sprache, Berlin, New York: De Gruyter, 1999, bls. 70. 31 Árið 1702 var reisubók Williams Dampier þýdd úr frönsku á þýsku. Í verki Bretans er minnst á avókadó-ávöxtinn: Avogato-Birn-Baum. „Der Avogato-Birn=Baum ist auch so groß / wie die meisten andern Birn-Bäume […]“. Sjá William Dampier, Neue Reise Um die Welt: Worinnen umständlich beschrieben wird: Die Erd-Enge oder Isthmus von Americâ, vielerley Küsten und Insuln in West- Indien [...]; Aus dem Englischen in die Frantzösische und nunmehr in die Hoch-Teutsche Sprache übersetzet ..., Leipzig: Rohrlach, 1702, bls. 379. 32 Sjá Georg Friederici, Americanistisches Wörterbuch und Hilfswörterbuch für den Amerikanisten, Hamburg: Cram, De Gruyter & Co, 1960, bls. 43.
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168
Side 169
Side 170
Side 171
Side 172
Side 173
Side 174
Side 175
Side 176
Side 177
Side 178
Side 179
Side 180
Side 181
Side 182

x

Milli mála

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Milli mála
https://timarit.is/publication/1074

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.