Úrval - 01.09.1975, Qupperneq 126

Úrval - 01.09.1975, Qupperneq 126
124 ÚRVAL ljós furðu sína á því að nokkur upplýstur maður skuli vera svo trú- gjarn að taka sem staðreynd um- sögn Gamla testamentisins um menn og málefni. Þeir hafa viljað láta í veðri vaka að rannsóknir hafi leitt í ljós óyggjandi að eigi sé mark takandi á þessum gömlu ritum. Á síðustu árum hafa þessar radd- ir hljóðnað að mestu. Gagnrýnend- ur eru ekki eins hvassir í dómum sínum. Ritningargreinar, sem áður var ýtt til hliðar eru nú teknar sem dæmi um áreiðanleik og nákvæmni Biblíunnar. Þessi afstöðubreyting hefur orð- ið fyrir óþreytandi elju og starf fornleifafræðinga, sem hafa grafið í rústum horfinna menningarríkja. Allt það sem fram hefur komið við uppgröft fornleifafræðinga og snert hefur Biblíuna hefur staðfest frá- sögn hennar. SAGAN UM FLÓÐIÐ STAÐ- FEST. Þó að frásögn Biblíunnar um flóðið hafi oft verið höfð í flimt- ingum, hefur nú verið sýnt fram á, að hún eigi fyllilega við rök að styðjast, en það hefur verið gert með „sögu þeirri af þessum stór- viðburði fornaldar, sem enn er skráð skýru letri á fjöll og dali i Evrópu og V-Asíu“. — Melvin Grove Kyle, The Deciding Voice of the Monuments in Biblical Cri- ticism, bls. 64. Fornleifafræðingur hefur þetta að segja um frásögnina um flóðið: ..Hver hefði trúað því fyrir ári að það ætti eftir að sannast að sagan um flóðið greindi frá atburði, sem raunverulega hefði gerst? Ég verð að játa að þetta er sú ritningar- grein, sem ég hafði ekki getað gert mér vonir um að fornleifauppgreft- ir ættu eftir að staðfesta. Samt hafa síðustu fundir í Babyloníu og ná- grenni Ur og Kish eytt öllum efa um það að á því tímabili, sem sag- an um Nóa og örkina hans fellur inn í var allt landið á kafi í vatni, sem virðist hafa varað árum sam- an og bundið enda á allt líf. Sagan um Nóa birtist því í nýju ljósi.“ — J. Garrow Duncan, stjórnandi upp- graftar í Babyloníu, Egyptalandi og Palestínu. The Accuracy of the Old Testament, bls. VII. Menn hafa í jarðlögunum fundið mót eftir grafinn fisk á stórum svæðum með greinileg merki eftir hreistur og alla ugga útsperrta er sýnir af mikill fjöldi drapst sam- tímis og var grafinn skyndilega í feykilegu umróti. f Síberíu hafa fundist mammút- ar frá forsögulegu skeiði, djúpt í gaddfrosinni jörð, grafnir með ótuggið gras í munni og ómelta fæðu í maga, standandi eins og miklar náttúruhamfarir hefðu kom- ið þeim óvörum — skýr vitnis- burður um heimsvíðtækar náttúru- hamfarir eins og Biblían greinir frá. Vísindamönnum er það ljóst, þeg- ar slíkar staðreyndir eru dregnar fram í dagsljósið að náttúruöflin hljóta einhvern tíma að hafa vikið af venjulegri leið og svo skyndi- lega verkað af slíku afli að af leiddi heimsvíðtækar hamfarir. Biblían skýrir þetta með hinni einföldu frásögn um flóðið: „Fyrir það gekk
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.