Kirkjuritið - 01.04.1971, Síða 80

hverju sinni, hlýtur að vera nœrtœkur
kostur.
Fermingarathöfnin er spegill og
vitnisburður fermingarguðfrœðinnar.
í meira en tvö hundruð ór hefur hún
borið vott óljósri fermingarguðfrœði,
sem að sumu leyti hefur beint ferm-
ingarathöfninni ó villigötur. Óskandi
er, að kynslóð vor og hinar nœstu
komizt ó öruggari braut að því, er
varðar þessa mikilvœgu œskulýðsat-
1 Sheling, Emil: Die Kirchenordnungen des 16.
Jahrhundert. Lpz. 1902—63. Vli s. 141, I s
15, 431.
2 Vischer, Lucas: Die Geschichte der Konfirm-
ation. Zollikon 1958, s. 82.
3 Pá det internas|onale seminar som Den
pedagogiske Kommisjon innen Det lutherske
verdensforbund arrangerte i Loccum 1961
om konfirmasjonssporsmálet, ble det beklag-
et at den systematiske teologi har vist sá
liten interesse for konfirmasjonen: ,,Die
Theologie der Konfirmatio ist in der
lutherischen Dogmatik bisher recht stief-
mutterlich behandelt worden. Vielfach fehlt
uberhaupt jede sachkundige Aussage. Es
ist dringend zu wunschen, dass diese Lucke
ausgefullt und von der systematischen
Theologie eine tragfahige Grundlage fur
weitere praktische Erörterungen geschaffen
wird.“ Jfr. Zur Geschichte und Ordnung
der Konfirmation in den lutherischen
Kirchen, utg. ved Kurt Frör, Munchen 1962,
s. 1 0 f.
4 Cullmann, Oscar: Die Tauflehre des Neuen
Testaments, Zurich 1948, s. 9 f.
5 Kretschmar, Georg: Konfirmation und
Katechumenat im Neuen Testament und in
der alten Kirche (i: Zur Geschichte und
Ordnung — s. 19 f.)
6 Jfr. Kretschmar s. 14. Cullmann antyder at
det finnes ,,Spuren einer alten Taufformel
78
höfn. Er vér biðjum í hverri hámessu:
„Leið œsku vora á vegu þína", þá
œtti fermingin einnig að vera til
hjálpar i því. Til þess er hún stofnuð.
Og því ríður mjög á, að hún komizt
sjálf á rétta braut.
En upphafið verður að vera með
réttum hœtti: Leiðin liggur frá ferm-
ingarg u ðf rœð i til fermingarat-
h a f n a r.
im Neuen Testament'' (s. 65 ff), noe som
ellers viser hvor vanskelig det er á rekons-
truere en dápsformel i NT.
7 Andrén, Carl-Gustaf: Konfirmationen i
Sverige under medeltid och reformationstid,
Lund 1957, s. 10 ff. Kretschmar s. 14 ff.
s Andrén s. 10.
9 Dix, Dom Gregory: The Shape of Liturgy,
London 1949, s. 260.
10 Vischer s. 11 ff har gjengitt teksten som
viser en svœrt omstendelig seremonihand-
ling.
11 De baptismo 6, 8 (CSEL 20, 206 f.)
12 Jfr. Kretschmar s. 21.
13 Jfr. Dix: The ministry in the early church (i:
The apostolic ministry London 1946) s. 192
ff. Fagerberg, H.: Biskopsambetet och andra
kyrkliga tjanster i den gamla kyrkan (i:
En bok om kyrkans ámbete. Uppsala 1951)
s. 70 ff.
14 Jfr. Vischer s. 26.
15 Tertullian: De baptismo 17 (CSEL 20, s.
214).
1G Cyprian, ep. 73, 9 (CSEL 3, II, s. 785).
17 De baptismo 6 (CSEL 20, s. 206).
18 Epist. 73, 9.
19 Acta apostolorum Hom. 18, 3 (MPG 60,
s. 144).
20 De trinitate 15, 26 (MPL 42, 1093).
21 Dialogus contra Luciferianos 8 (MPL 23,
172).
fe