Sjómannadagsblaðið

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Sjómannadagsblaðið - 01.06.1989, Qupperneq 92

Sjómannadagsblaðið - 01.06.1989, Qupperneq 92
90 SJÓMANNADAGSBLAÐIÐ Kútter að koma til hafnar í Brixham með rifin segl, og þó hefur ekki verið nema horn af messanum uppi, rif- að stórseglið og eins fokkan. Trollið keyrði skipin niður að aftan, ef togað var í slæmu veðri, en skipin hafa reynt að vera eins lengi að og frekast var unnt, þar eða togkraftur byggðist á vind- styrkleika og veiðimöguleikarnir því meiri sem meiri var byrinn. Hér er siglt með horni af öllum seglum. Við eigum fáar myndir af okkar kútterum úti á miðunum í vonzku veðri. Hér fylgja því með nokkrar af þessum skipum, þegar þau voru notuð sem togarar í Norðursjó. f því sambandi ber að geta þess að svo stórfelld, sem slysin voru á frönsku og íslenzku skútunum, voru þau enn ægilegri á þeim ensku. Þar mun miklu hafa ráðið um, að þegar veður skall á, þá lögðu þeir ekki skipum til eða reyndu strax að forða sér, eins og færaskipin gerðu, heldur fóru að baksa við að ná inn trollinu og urðu þá of seinir fyrir að seglbúa skipin til að mæta stormi. Svo dæmi séu nefnd af slysfórum á skútum við England, er það að nefna, að árið 1863 fórust 139 kútterar frá austurstrandarhöfnum og það ár 3. des. fórust 24 skip með 144 mönnum, sem létu eftir sig 84 ekkjur og 192 börn. Næsta ár 1864, var skipatap 74 kútterar og 1865 98 skip; 1866:116,1867:188, 1868: 131,1869: 153,1870: 83, og 1871: 120, Ekki er getið um mannfall þessara ára, aðeins skipatjónið, en það fylgja líka mannskaðatölur þessari lesningu í bókinni Sailing trawlers (1970). Þann þriðja mars 1877 fórust 36 segltogarar með 215 mönnum og þeir létu eftir sig 88 ekkjur og 164 börn. Þá var og mikið skipa- og manntjón í október 1880, en mesta mannfall þessara ára varð í miklu veðri sem stóð í 2 daga í marz 1883. Þá fórust 255 menn. Frá Hull fórust þá 26 skip með öllum mannskap, 8 frá Grímsbæ, 5 frá Yarmouth, 2 frá Lowstoft og 2 frá Glochester og auk þessa misstu mörg skip út menn 1 eða fleiri og svo voru önnur, sem strönduðu og aðeins hluti skipshafnarinnar bjargaðist. Ekki var allt þetta tjón af því að þessi floti væri gamall, hann var almennt nýlegur, hinsvegar voru þau skip, sem við Islendingar keyptum úr honum 1897 og á næstu árum mörg orðin gömul og slitin. Það er varla að efa, að það hefur verið trollið, sem kútterarnir hafa ekki verið skip fyrir.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148

x

Sjómannadagsblaðið

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Sjómannadagsblaðið
https://timarit.is/publication/557

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.