Uppeldi og menntun - 01.01.1996, Qupperneq 30

Uppeldi og menntun - 01.01.1996, Qupperneq 30
A Ð GREINA MOZART FRÁ MENDELSSOHN sjálfsögðu traustari stoðum undir allar ályktanir varðandi stílhugtakamyndun þátttakendanna. Tóndæmi Skilgreiningu mína á dæmigerðum einkennum klassísks og rómantísks stíls byggði ég á tíðni einkenna sem tilgreind voru í tíu erlendum tónmenntarkennslubókum fyrir framhalds- og háskólastig (Bamberger og Brofsky 1988, Hoffer 1988, Kamien 1988, Kerman 1987, Machlis 1977, O'Brien 1987, Ratner 1977, Reimer 1985, Reimer o.fl. 1985, Rossi 1981, Sadie 1990). Samkvæmt þeim voru dæmigerð einkenni klassísks stíls skilgreind sem taktfast slag, jafnar hendingar, þunnur tónvefur og stefnu- fast hljómferli (táknað með 1111 í Töflu 2), og dæmigerð rómantísk einkenni sem sveigjanlegt slag, ójafnar hendingar, þykkur tónvefur og órætt hljómferli (táknað 0000 í Töflu 2). Til að endurspegla hin óglöggu mörk milli klassísks og rómantísks tónstíls voru níu þjálfunardæmi og sjö yfirfærsludæmi (A1-B4 og Y1-Y7 í Töflu 2) þannig valin að ekkert eitt einkenni veitti áreiðanlega vísbendingu um flokkun dæmanna. Átta þjálfunardæmi til viðbótar (sértekningardæmi, auðkennd S1-S8) voru gagngert valin þannig að hvert þeirra um sig stuðlaði að sértekningu á einu ákveðnu stíl- einkenni. Við val þessara dæma var þess því gætt að eitt ákveðið einkenni væri öðr- um einkennum yfirsterkara (t.d. þunnur vefur í S5 Mozart). Dæmi A1-B4 og Y1-Y7 valdi ég samkvæmt einkennalíkani Medins og samverkamanna hans fyrir illa afmörkuð hugtök (Medin o.fl. 1984), bæði vegna þess að réttmæti þess til rann- sókna á slíkum hugtökum hefur ekki verið vefengt, og einnig vegna þess að líkanið virðist endurspegla á trúverðugan hátt hvernig einstök tónverk víkja oft frá dæmi- gerðum stíleinkennum á ýmsa lund.5 Þótt dæmin tækju kerfisbundnum breyting- um samkvæmt megineiginleikunum (slagi, hendingum, tónvef og hljómferli eins og þau voru felld að líkani Medins) voru sameiginleg einkenni þeirra samt að nokkru leyti hvert með sínum hætti. Slík frávik eru óhjákvæmileg innan allra nátt- úrulegra hugtaka og á það vissulega við um klassísk og rómantísk stílhugtök í tón- list. Tónskáld útfæra t.d. „órætt hljómferli" aldrei nákvæmlega eins frá einu tón- verki til annars. 5 f líkani Medins (sem fram kemur í Töflu 2) eru þau dæmi sem hafa þrjú sameiginleg einkenni skilgreind sem lík en hin ólfk sem aðeins hafa tvö sameiginleg einkenni. Frumgerðir (prototypes) hvors stíls B4 og Y3 hafa að sjálfsögðu öll fjögur einkennin. 28
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.