Milli mála - 2018, Qupperneq 24

Milli mála - 2018, Qupperneq 24
AVÓKADÓ OG MAÍS 24 Milli mála 10/2018 í samfélögum frumbyggja í Ameríku en plantan gegndi auk þess þýðingarmiklu hlutverki í trú og menningu indíána. Maísplantan var meðal ýmissa jurta og afurða frá Vestur-Indíum sem Kólumbus og menn hans höfðu með sér heim til Spánar árið 1493. Nafn plöntunnar barst einnig með landafundamönnum austur um haf, það er að segja taínskt heiti hennar. Það kemur fyrst fyrir í leiðarbók sem Kólumbus skrifaði í þriðju ferð sinni til Vestur-Indía árið 1498 með rithættinum mahiz67 ásamt þeirri skýringu að um sé að ræða einhvers konar korn sem eyjaskeggjar í Karíbahafi noti til brauðgerðar.68 Orðið kemur víða fyrir í kronikum sagnaritara, ferða- sögum hermanna og ritum trúboða. Hér mætti nefna merka kroniku Pedros Mártir de Anglería69 sem var rituð á latínu eftir frásögnum landafundamanna en þar er orðið í latneskum búningi: maizium. Þá mætti tilgreina bréf Hernáns Cortés sem voru skrifuð í Mexíkó á árunum 1519 til 152670 og skrif Bartolomés de Las Casas frá fyrri hluta 16. aldar.71 Fernández de Oviedo fjallar ítarlega um kornið í Indíasögu sem var skrifuð á árunum 1535–155772 og í styttri útgáfu Indíasögunnar, Sumario de la natural historia de las Indias, frá 1526.73 Næstu aldir kemur heiti plöntunnar og kornsins fyrir í verkum fjölda annarra spænskra kronikuritara. Í þessum textum er orðið alla- jafna með rithættinum maís eða maíz og er síðarnefnda orðmyndin notuð í spænsku nútímamáli.74 Þessir textar og fleiri voru að hluta til eða að öllu leyti þýddir á önnur Evrópumál þegar á 16. öld og barst orðið í þýðingum norður eftir álfunni. 67 CORDE. 68 Sama rit. Cristóbal Colón, Los cuatro viajes. Testamento, bls. 234. 69 Petrus Martyr Anglerius, De orbe novo Decades. Hér er notast við spænska þýðingu verksins: Pedro Mártir de Anglería, Décadas del Nuevo Mundo, Madrid: Polifemo, 1989 [1516–1530]. Sjá einnig: Erla Erlendsdóttir, „„Landa uppleitan og ókunnar siglingar“. Um landafundina og Nýja heiminn í evrópskum skrifum“, Ritið 3/2011, bls. 119–149, hér bls. 126–128. 70 Hernán Cortés, Cartas de relación, ritstj. Ángel Delgado Gómez, Madrid: Clásicos Castalia, 1993. Erla Erlendsdóttir, „„Landa uppleitan og ókunnar siglingar““, bls. 140–141. 71 Bartolomé de Las Casas, Historia de las Indias, ritstj. Carlo Agustín Millares, México/Buenos Aires: Fondo de Cultura Económica, 1965. Sjá einnig María Antonieta Andión Herrero, Los indigenismos en la Historia de las Indias de Bartolomé de Las Casas, Madrid: Gredos, 2004. 72 Gonzalo Fernández de Oviedo, Historia general y natural de las Indias, ritstj. Juan Pérez de Tudela Bueso, Madrid: Biblioteca de autores españoles, 1992 [1535–1557]. 73 Gonzalo Fernández de Oviedo, Sumario de la natural historia de las Indias, ritstj. José Miranda, México: Fondo de Cultura Económica, 1996 [1526]. 74 CORDE. DRAE = Real Academia Española, Diccionario de la lengua española, Madrid: Espasa, 2014, http://dle.rae.es/ [sótt 15. desember 2018], s. v. maíz.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182

x

Milli mála

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Milli mála
https://timarit.is/publication/1074

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.