Íslenzk tunga - 01.01.1964, Qupperneq 125

Íslenzk tunga - 01.01.1964, Qupperneq 125
THE SOURCES OF SPECIMEN LEXICI RUNICI 123 also has it (p. 11), and refers it to “Haralldur Gullkambur.”74 — Same entry: *Þad er minstur aan ad vera ills aan. —- JR 372, GÓ 3550. DG 55 Aast: So frinast aster, sem funder. — This proverb is in DG 55, but was omitted from SLR. Frinast is an error for fyrnast, which is the reading in GÓ 3204 and GJ 329. JS 6 has: “Fyrnast ástir eff fundir fæcka.” Cf. also ÓTM II 112: “fyrníz vínskapr sem fundir.” 3 Afeingt aul: Aulid er annar madur. — Grettla 66, also in ÓTM I 366 and Fms XI 112, JR 14, GÓ 2637, GJ 421, and LI p. 9, s. v. 0lur. *5 Alur: allt er sem leike a als odda. Usurpatur hoc adagium in historia Rol- vonis Krake, pro tumultu vehementissimo & conqvassatione. — From Ilrólfs Saga; see above p. 100. Also in JR 15 and GÓ 116. The original form of this proverb is discussed in HIJ 48—49, and by Einar Ól. Sveinsson, Skírnir CXXVIII (1954), 209. 8 Arinhaukur: Attrædur er arinhaukur og Elldaskari. — Cf. Isl. gátur ... IV 272: “níunda tíu vetur er hann [i. e. mað'ur l arinhaukur og eldskari.” This is from a poem of the 17th century. *8 Ar: Uxenn er optast fyre ardur hafdur. — Cf. GkS 1812 4to, ed. Larsson (1883), 33:5: “en eóxkn ero oftast fyr arþre,” and Alfræði II 122: “en menn hafa yxn mest fyri ardre a sudur londum.” — Same entry: *Þad dregur lyt- inn ardur. — JR 363, GÓ 3496, and LI p. 15, s. v. Ardur. *10 Aukuise: Eirn er aukuise i ætt liuerri: Islendinga Saga. — “Islendinga Saga” is perhaps a mistake for “íslendinga Sögur”, as the proverb does not occur in the former. It occurs in Laxdæla 162, Heimskringla II 247, OH 381, JR 86, GÓ821, GJ 84, and in LI p. 19, s. v. Auminge, where the whole entry is almost identical to that in SLR; see above p. 41. A more usual form of the proverb is: “Einn er aukvisi ættar hverrar.” *10 Audna: Rlindur Skalld. Audnan radi allt huad geingur. — JR 415, and 74 This evidenlly rneans ‘Haraldr Harðráði’. ln LI p. 170, s. v. Lockr, “Harald- ur auricomus” is inentioned in connection with a quotation from Ilaralds Saga Harðráða, and the nickname is found applied to Haraldr Harðráði in other 17th century sources, viz. in Jón Egilsson’s extract from Hungrvaka, AM 110 8vo, 1601 (see Jón Helgason (ed.), Byskupa sögur I (1938), 28 and 79:12—13), and in a letter of Jón Magnússon (Ole Worm’s Correspondence, 205), where he speaks of “commentario Regis Haraldi Gulkampi sive Gullkampi”, referring apparently to the king’s explanation of the riddles in Króka-Refs Saga, ch. 17. See Ole Worm’s Correspondence, 452, and Arngrimi Jonae opera I (1950), 271: 20; IV (1957), 211. The only other occurrence of the name referring to a charac- ter in the sagas is in Sturlaugs Saga Starfsama, where some MSS have Gull- kampr for Gullmuðr, which is found in the oldest MSS: Fas III 592 v. ]. gives this reading wrongly as gullkambr.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174

x

Íslenzk tunga

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Íslenzk tunga
https://timarit.is/publication/852

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.