Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 33

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 33
Preussen. FRÉTTIR. 35 í broddi þýzkra ríkja til afe bæta bandalög þýzkalands, skipti mjög til batnafear þegar brófeir konúngs fyrir þrem árum tók vife stjórninni og gjörfeist ríkisstjóri; hinu forna ráfeuneyti var rýmt úr sæti, og frjálslyndari rnenn settir í stafe þeirra; lögstjórnarharka sú, sem drottnafe haffei um hrífe, var linufe; gufehræfeslu yfirskin þafe, sem mjög haffei sýnt sig viö hirfe konúngsins, hvarf nú, og stjórnin varfe öll djarfamannlegri og svipbetri. þíngmenn ræddu í fullu frelsi um landsins gagn og naufesynjar, og allsherjarmál fóru fram í heyranda hljófei. Preussen, sem hiu fyrri ár haffei borife hallt höfufe fyrir Rússakeisara og ávallt vægt fyrir Austrríki í öllum þjófear- málum hinna þýzku sambandsríkja, bar nú hærra höfufeife, þó átti Preussen lengi erfitt, því menn vantreystu stjórninni eptir sínar fyrri afefarir. — I Preussen má nefna tvo flokka, sem deilast á; annar er hinir svo nefndu Krossmenn (Kreuzpartie), mest afeals- menn, sem sitja í herrastofunni, og mestu réfeu vife hirfe konúngs- ins undanfarin ár mefean Manteuífel sat aö völdum, játníng þeirra er lítife annaö en mærfe og konúngs tilbeifesla; þeir vilja halda öllu í hinum fyrra lamasessi, unna ekki nýbreytíngum ríkisstjórans, en þreyja og mæna aptr á bak til sældarára Friferiks konúngs. Afeall- inn í Preussen hefir mörg einkaréttindi, skattfrelsi og fleira, sem nú á afe taka úr lögum. þessi flokkr er nú þó í örverpi og einkis ráfeandi. Gagnstæfer honurn er þjófeeruis flokkrinn, sem nú telr í sínu lifei flesta ágætismenn þýzkalands, en hann er þó aptr deildr. Allir vilja, afe breytíng sé gjör á bandalögum þjófeverjalands. Nú eru sumir, sem kalla, afe frá Austrríki hafi leidt alla hina fyrri óheill, og aldrei verfei gófe öld mefean þafe ríki sé í hinu þýzka sambandi; þeir vilja þvi bola Austrríki út, en Preussen gjörist sífean oddviti hins þýzka sambands. þessir menn eru annafehvort kallafeir Gotha- menn, efer auknefndir Smáþýzkir (Kleindeutsche); þeir hafa óhuga á Austrríki en elska Preussen. þessir menn eru h'kt og Skánúngar í Danmörku, litlir ráfedeildarmenn, og gæta ekki þess, afe hönd verfer afe styfeja hönd og fótr fót, og afe þýzkaland mundi á þann ,hátt þverra þrótt sinn afe þrifejúngi, líkt og Jónakrssynir, er þeir drápu Erp brófeur sinn. þessi flokkr er nú í þurfe, hefir hann á Sufer- þýzkalandi vakife óhug á Preussen og yfirgangi þess lands. Meiri er nú flokkr hinna, sem menn kalla alþýzka (Pan-Germanen), sem sem
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.