Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 101

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 101
Ainerikn. FRÉTTIR. 103 kauptún á ströndunum, en svartir menn vóru reknir sem búfé til strandar ofan, og fluttir í hinn nýja heim hundra&þúsundum saman meb hverju ári; allar jijó&ir í Evropu, sem nýlendu áttu í ö&rum álfum, höf&u svarta þræla fram undir lok 18. aldar. þá reis megn mótsta&a gegn þessari gu&lausu verzlan, sem kristnum þjó&um er ósæmileg. I Englandi hefir mest veri& gjört til a& létta þessari á[)ján. Einn hinn hezti forvígisma&r þessa máls hefir nú i 60 ár veri& hinn ágæti mannvinr, lögvitríngrinn lord Brougham; um aldamótin rita&i hann fyrst gegn þessu, og hefir sí&an alla stund fylgt því af afli, aö mansal væri úr lögum teki&. Ari& 1807 var á þínginu enska leidt í lög, að þrælasölu skyldi hætt (Abolition Act), en fyrst ári& 1833 voru allir þrælar í nýlendum Englendínga leystir, en eigundum greidt entjrgjald, 20 mill. pund st. Nú hafa Englendíngar sí&an fylgt þessu máli me& miklu kappi, sem Jreim er til mikils sóma, variö ærnu fé til aö gjöra út herkip til a& halda vörð á ströndum Afriku, gjört samnínga vi& J)jó&ir a& hætta þrælasölu, þegar tæki hefir bo&izt. En ]>ó skiptir mörgum tugum þúsunda á ári sem flutt er af þrælum vestr um haf, og hefir mest valdið því ofrvald bandaríkjanna, sem ekki hafa þolað, a& skip sín væri rannsökuð, og lagt allan tálma á þetta mál. Bandaríkin hafa nú í si&ustu 70 ár þróazt tifalt að au& og fólks- mergö. Árið 1790 vóru innbúar tæpar 4 mill., en eru nú meir en 30 mill. og au&r og verzlan a& því hófi. En hi& mikla ver- aldargengi og umstang hefir haft þa& illt í íor meö sér, a& fö&tir- lands ást og gó&ir si&ir hafa þorriÖ aö liku hófi sem au&rinn óx. þegar menn nefna beztu menn, sem veri& hafa í heiminum, þá eru fáir fyr á borði en Franklín og Washington, og um þá má me& satini segja, a& hver má minnast þeirra þegar hann heyrir gó&s manns getið. En nú er or&in önnur öld. Fæstir af þeim, sem nú eru dugandismenn og réttvísir, vilja e&r geta átt hlut í alls- herjar málum í Bandaríkjunum, svo mikla ergi þarf nú til þess, a& dugandismönnum er þar varla vært. Af stjórnendum bandaríkj- anna og þíngmönnnm hafa fáir verið framúrskarandi hin sí&ari ár; til stjórnar veljast helzt ofsamenn og óbilgjarnir, e&r a&rir, sem ekki eigu annars kosti, en hinir sitja kyrrir. þa& óheillamál, sem mesta e&r alla sök á í þessu, er þrælamáliö, sen nú lítr Út a&
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.