Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 46

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 46
48 FRÉTTIR. Rifs&lnnd. Einn kallabi á bændr þá sem bjuggu á keisara jörSum, og sagíii þeim, ab nú hefbi komií) bob frá keisaranum, ab draga heljar bjarg, sem þar lá, til Pétrsborgar. Bændr beiddu í allra gubanna bænum hlífíar. Hinn sagbi þeim væri vorkunn, þó þeirn þætti þetta óbilgjarnt. Nú skutu bændr saman peníngum og gáfu honum til fribar, og sefaþist hann þá, en ])essi saga hans um steininn var uppsláttr til aí) vinna fé af bændum. i stríöinu síbasta gekk ekki betr. Keisarinn jós út fé bábum höndum, til ab kaupa vistir og klæbi handa hern- um, en höfbíngjarnir stúngu fénu í sinn sjób, en hermenn skorti allt. Eptir stríbib hélt keisari harban dóm yfir sumum hershöfb- íngjum, sem berastir urbu ab stuldi þessum, sendi suma til Siberiu, en suma gjörbi hann ab dátum. Keisarinn hefir í öllu leitazt vib ab milda ódæmi þessi, leyst nokkub um rithapt þab sem á mönn- um var, og ávallt fylgt réttu máli þar sem hann vissi málavöxtu. Annab er bænda-ánaubin. Svo var á miböldunum í flestum löndum, ab bændr vóru í ánaub, fastir á fótum, á þann hátt, ab landsdrottinn átti hvorttveggja: jörbina og landseta, sem á henni bjuggu; landsetinn fylgbi jörbinni sem kúgildi, landsdrottinn seldi jörbina og landsetann meb, en hann gat ekki selt, né mátti selja landsetann einan, þab hefbi verib mansal; jörbin var lífstorfa bóndans, hann fæddist og dó á sömu hellunni, og ó.megb öll lá þannig á jörbinni; hann vann allan sinn aldr á sama bletti, en var þar og sveitlægr, hann og allt hans hyski. þessa menn kalla menn út- lendu nafni Leibeigene (glebæ asscripti); á Islandi íinnst ekki neitt samhljóba orb, sem betr fer, þó munu smábændr í fyrndinni ekki hafa átt miklu betri kjör, sem sýnir Hænsaþóris saga (kap. 4.), en lögbundib var þab aldrei á Islandi. I Danmörku vóru bændr harbþjábir þangab til í lok síbustu (18.) aldar, og bera þeir enn þess gjöld. Hinn ágæti stjórnvitríngr, Bernstorfí hinn ýngri, og Fribrik 6. gáfu bændr lausa, og hefbi Danmörk ab líkindum ekki stábizt tjón sitt í byrjun þessarar aldar, ef ekki hefbi þab verib undan gengib. A Rússlandi eru bændr enn þjábir, og jarbfastir landsetar eru um 22 mill. ; sumir búa á keisarajörbum, en hinir eru eign höfbíngja og abalsmanna. Sumir eiga heila sveit og alla bændr meb, sumir heil hérub. Bændr eru nú skyldir ab vinna ákvebib verk fyrir lánardrottinn, ebr í stab þess borga þeir víst
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.