Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 86

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 86
S8 FRÉTTIR. Portugal. þangaí) til heilsubótar hin únga drottníng keisarans af Austrriki, og fann sér þegar létta viS hiS blíSa loptslag eyjarinnar. Ty rk 1 a n d. Tyrkir eru af Tartara eSa Mongola kyui. I fyrndinni komu þeir ofan úr hálendi Asíu, og brutu undir sig á skömmu bragbi hib forna Kalifariki í BagdaS, og gjörfeu sér skattskyldar Araba- þjóbir í Litlu-Asíu, sí&an fóru þeir yfir til NorSrálfunnar og tóku MiklagarÖ, felldu stólkonúnginn frá völdum, en settust sjálfir i þessa fogru borg. þá fóru þeir eins og úlfr i sau&adyn um allt þab ríki, sóttu síSan norbr yfir Donau, og komust allt til Vinarborgar (1683), en þar snérist hamíngja og vigsgengi þeirra, og alla stund síban hefir hag þeirra farib hnignandi, einkum siöan Bússland nábi þroska sínum; Pétr mikli, Katrín drottníng, Alexander og Nikulás áttu stríb vib Tyrkjann, og unnu af honum eitt land á fætr öbru, þangab til abrar þjófcir skárust í leikinn, mest Englendíngar og svo Austrríki, og lögbu hendr sinar yfir Tyrkjann, af ótta fyrir ofr- veldi Rússlands, svo ab keisari yrbi ekki stólkonúngr í Miklagarbi, sem hugr hans stendr til. í Tyrklandi (Norbrhálfu) eru Tyrkjar höfbíngjaþjób, en fámennir (1,1 mill.), en þorri manna er kristinn; fyrir norban Balkanfjöll eru Slavar af ymsum kynþáttum, Serbar, Montenegro-menn og Bolgarar, og eru þeir ættbræbr Bússa bæbi ab trú og þjóberni. Fyrir sunnan fjöllin, og svo í Grikklandi, eru griskir menn, grisk-katólskrar trúar, og er því Rússakeisari heitgob þeirra. í vestr eru hinir hraustu Arnautar. Allar þessar þjóbir / eru kristnar, og hafa því mesta trúarhatr til Tyrkja, landsdrottna sinna. Rússa keisari elr úlfúb þessa, og reynir ab veykja ríki Tyrkja sem mest. Fyrir rúmum 30 árum gekk Grikkland undan, og flest lönd fyrir norban Balkaníjöll eru ab eins skattgild Soldáni, en hafa stjórn sér. I Asíu er og sambandib laust, mörg ríki og smá, sem gjalda skatt; vísikonúngr í Egiptalandi geldr og skatt, o. s. frv. þannig er ríki Soldáns sundrdreift og sundrþykkt, og öll strá stínga Tyrkjann, bæbi stór og smá. Fjárhagrinn er og bágr, og stjórnin í Miklagarbi er eins og reyr af vindi skekinn fyrir bob- um sendiherra Englands, Frakklands og Rússa, og Soldán er opt í
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.