Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 91

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 91
Grikkland. FRÉTTIR. 93 sögn aö hneigíngum til jafn ólík forngrisku sem danska íslenzku, en ólíkari aö oríiavali. f>ó hafa fræðimenn griskir reynt ab taka upp fornt bókmál, en þær bækr skilja engir nema lærbir menn, en bændr og alþý&a skilr varla orb. Grikkir hafa þab sér til ágætis, aí) þeir bíöa endrlausnar og þess, aö þeirra riki rísi upp í Miklagaröi. Stólkonúngrinn forni hét Grikkjakonúngr, og þaö vona þeir a& veröi enn, og a& þeir muni fá Tyrkjann rekinn út úr heimsúlfu vorri, og kalla þaÖ klæki, aö hann skuli drottna yfir kristnu fólki. — í Grikklandi er konúngr Otto, sonr Lo&víks Baiarakonúngs; Otto konúngr er barnlaus,. en ríkiserfínginn er prinz A&albert bróbir hans, en hann er kvongabr spanskri prinzessu og á mef) henni börn; hefir fyrir þessa skuld verib vísindasamband milli Grikklands og þýzkalands, og þýzkir lögvitríngar sömdu lögbók þá sem Grikkir nú hafa. A Grikkiandi hefir þetta ár veriö fri&samt; þa& er mest í frá- sögur fært, a& jar&skjálfti lag&i í au&n Korintuborg, svo varla stendr hús eptir, en slíkir jar&skjálftar ver&a þar opt. Hinar Jonisku eyjar liggja me& vestrströndum Grikklands, yfir þeim eyjum hafa Englendíngar yfirráh, og hafa þar lægi til a& geta veri& í nánd og á va&bergi hva& sem í skerst. Eyjarskeggjar, sem eru griskir, eru ódælir og óeir&argjarnir, og vilja ekki anna& en hverfa undir mó&urland sitt, og undan vernd Englendínga, en þa& er ekki hægr sveigr, því þeir eiga vi& haldsama þjó& og handsterka. þeir hafa þíng, en þa& þíng er mjög svo róstusamt, og er um fátt anna& tala& en a& rífa sig undan Englendíngum. A f r i k a. Vér munum nú í stuttu máli skýra nokku& frá landaleit og fer&um um þessa heímsálfu, sem um allan aldr hefir veriÖ hulin a& miklu leyti fyrir sjónum manna, enda þótt hún sé talin me& hinum forna heimi. í fyrndinni þekktu menn lítiö annaö en nor&rstrandir Afriku, fyrir nor&an ey&imörkina Sahara, en hér eru og heimstö&var og upphaf margra menta. Móses fór af Egiptalandi me& Gy&íngalý&; 900 árum fyrir Krists burö stofnu&u Föniciumenn nýlendu á strönd-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.