Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 98

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 98
100 FRÉTTIR. Afrika. fró&leg og nákvæm. Kríngum vatnib Ngami er ótölulegr fjöldi af fílum, sem menn fella vegna fílabeinsins; vífta liggja beinin hrönnum óhirt. Hér fann og Livingstone nýtt Antilopu kyn. Villi- geitr, elgir, Ijón eru hér ótöluleg. í ánum Zambese og þverám hennar er fjöldi af krokodílum og nykr. þegar Livingstone fór á bát eptir Zambese, þá steyptu sér vib hvert fet krokodílar af bökk- unum ofan í ána, og lágu þeir uppi eins og selir, en nykrinn rak trýnib upp hér og hvar til ab draga andann, og bar hvolpana á baki sér; 'á nóttum fer hann í land á beit, og sér slóíiann ávallt ofan í ána. Ain sjálf er fjarska breib, þakin eyjum, og allt þétt vaxiö af pálmavibi eiir öirum tyám. Innbúar eru heiinir og hafa margar konur. Sekeletu beiddi Livingstone ai segja sér hvai hon- um væri kærast, og sagiist mundu gefa honum þab. Livingstone sagii sér mest um hugai, aö hann og hans menn tæki kristna trú, en Sekeletu sagbist ekki vilja læra ai lesa ((bókina” (biflíuna), því hann væri hræddr um hún gjörii sér hughvörf, svo hann léti sér nægja eina konu, og þaÖ vildi hann ekki eiga undir. Livingstone tekr opt til þess, hvaö sibir manna hér sé líkir og sjá má á fornum egipzkum myndum. A sííiustu árum hafa þeir lært aö selja þræla til Norbrálfumanna, sem búa á ströndunum, þó heldr Livingstone aö því muni Jinigna, ef betri verzlunarskipti tækist, en hér er gnótt af kjöti, húSum, fílabeini, babmull og mörgu fleiru, sem er þarfari og kristilegri varníngr en menn, en áin Zambese er verzlunaræð, sem hlýtr að létta fyrir samgöngum. Ein hin mesta plága í landi þessu, en þó ekki nema á stöku stað, helzt við Ngami, er flugan Tsetse, hún er ekki stærri en mý, en bit hennar er banvænt á alidýrum: hestum, nautum, og hundum, en skaðlaust á öllum villidýrum, og svo manninum. þarsem hún er, verðr hvorki komizt á hesti eðr í vagni. Á skömmum tíma drap hún fyrir Livingstone 40 akneyti; fyrir biti hennar veslast skepnan upp, og deyr innan skamms. Ferða- menn og bygðarmenn verða því að forðast alla staði þar sem hún er. Á fyrstu ferö sinni, um sumarið 1849,’*fann Livingstone vatnið Ngami, og kannaði ána Zouga, sem rennr í vatnið. Næsta ár fór hann aptr frá Kolobeng, og nú lengra í norðr, kannaði ána Chobe og farveg hennar og allt norðr til Makololo; í þeirri ferð fann hann ána Zambese. Hina þriþju ferö fór hann 1852 frá Kap norðr
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.