Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 104

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 104
106 FRÉTTIR. Ainerikn. heffci sent þræl sinn í annaÖ bandafylki, svo hann yrbi frjáls, skyldi <5gild meí öllu. A þann hátt gæti nú ekki Washington sjálfr á deyjanda degi gefib frelsi einum þræli sínum. Auíir djúpaufega og Erlíngr Skjálgsson gáfu lausn þrælum sínum, og í heifeni var aldrei lagt bann á slíkt. Allir sem í ræfeu efer riti efer athöfn eggja þræla til uppreistar, hafa fyrirgjört lífi sínu. Til daufea efer til 5—20 ára þrældóms skulu dæmdir þeir, er vísvitandi flytja bækr inn í landife, blöfe efer rit, sem eru mansali gagnstæfe. Hver sem kennir þræli, efer lofar afe þræli sé kennt, aö lesa efea skrifa, skal setjastí díflissu o. s. frv. Nú verfer þó ekki varife, afe hjá mörgum gengr þræla- haldife mefe sátt, líkt og hjá hinum gömlu feferum: Ahraham, Isak og Jakob; meizl og pintíngar eru ekki svo tífear, efer afe húsbóndi myrfei þræl sinn, til þess eru þrælar ofdýr vara, hver þræll kostar mörg hundrufe speciur á markafei, gófer búhöldr lætr því þræl sinn ganga undan fullan og feitan, líkt og saufei efer búfé, því hitt er óbúmannlegt, og þrælar eiga margir betri vist til matar og fata en fátækir menu í vist í öferum löndum. þrælar bera opt trygfe til húsbænda sinna, sem líkist trygfe hunda vife herra sinn. þrælar ver&a og opt manna elztir, og fjölga ófeum. En þafe. sem mest kemr til greina, og sem nú var á vikife, er hitt, afe þar sem hagr og bú- mennska býfer afe ala þrælinn vel, þá býfer hún jafnt afe lífláta sál hans á allar lundir, og halda honum í þeirri ánaufe, afe hann ekki verfei vitandi síns mannlega efelis, leyna fyrir honum bofeum kristinnar trúar nema hlýfeninni einni. A íslenzku er þræll og ill- menni samnefni; þaö er og víst, afe mannfrelsi er undirrót allra manndygfea, og lestir og þrældómr eru skilgetin systkin; hinn eini vegr afe skapa mann úr þræli er, afe gjöra hann smámsaman mann- legra réttinda afenjótandi. A þjófeþinginu í Washington eru nú þíngmenn í tveim sveitum, og hendast heiptyrfei um þvert gólf, á mifeju gólfi hafa þeir ríst fjörbaugsgarfe, sem hverigr flokkr má yfir stíga. Einhverntírna varfe manni í hita máls síns afe stíga yfir vebönd þessi, varfe þá upphlaup í salnum, og lá vife sjálft afe allr þíngheimr mundi berjast mefe hnefum. þíngræfeurnar eru opt óþvegnar, svo hverjum má blöskra, afe slikt sé mælt á þjófehelgum stafe. þegar þíngife var sett sífeast, stófe lengi svo, afe ekki varfe forseti kosinn, atkvæfei
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.