Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Ukioqatigiit

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1994, Qupperneq 141

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags - 01.01.1994, Qupperneq 141
FRÁ HRÓPI TIL SAURS, ALLRAR VERALDAR VEGUR 145 í sem fæstum orðum: hljóðlíkingarorð, í líking þess þegar vindi, stundum ásamt fastari efnum, er blásið (um gat). Ótrúlegt má þykja, ef ekki ætti einnig að rekja þetta saman við latínusögnina að freta, pedere (pepedi, með löngu róthljóði), en eigi skal það valda áhyggjum. Merkingin í þessum peðr-orð- um kemur með þeirn hætti ákjósanlega heim við sjálfa grunnhugmyndina um rassinn, að við getum ekki annað en ályktað, að reiður kórsbróðir hafi verið að kveða það á Lárentíus með orðum og letri, að hann missti stjórnina á saurloka sínum. Hvernig gat rnunki dottið slík óhæfa í hug? Svar: Munki datt það í hug sem hverjum sem var gat dottið í hug, og þetta hefur átt rót sína í mögnuðum hefðum. Með þessari áhrínsósk er þeim lastaða vís- að svo langt aftur-og-niður eftir táknvísi eða áttakefli menningarinnar sem komizt verður (sbr. áður). Að vissu leyti er sá táknvísir einnig hugmynd- leg útleiðsla út frá meltingarleiðinni með munnum sínum tveimur, öðrum framan/ofan en hinum aftan/neðan. Þjóðsagnir um fólk sem ekki tekst að læra „síns of mál maga" - og lendir af þeim sökum utanveltu mannfélags- ins - ætla ég að sýni gildi þess táknvísis sem meltingarvegurinn er, og eins og áður er um rætt, er það tilgangur sígildrar formælingar að flytja mann aft- ur og niður, en stundum að yfirfæra hann með myndhverfingu (metafóru) burt úr mannfélaginu. Af þessu verður skiljanlegt hugsunarstökkið sem stundum verður milli munnanna beggja. Það stökk er metafóra. Til athugunardæmis um þetta efni vil ég taka örstutta frásögu íslend- inga sögu í Sturlungu um það, þegar Víðdælir nokkrir hófu „það spott, er þeir kölluðust gera meri úr Miðfirðingum". Eru næst nefndir til nokkrir einstakir menn að gegna hlutverkum sem líkamshlutar á þessari heims- myndar-meri. Síðastur þeirra er talinn Tannur Bjarnason, áður kynntur sem „orðillur" og „níðskár" í kveðskap, en hann er látinn vera „arsinn. Hann sögðu þeir skíta á alla þá, er við hann áttu, af hrópi sínu".' ’ Ég vil nú endurtaka þetta sem Víðdælir sögðu, um Tann, að hann skiti á alla (þá er við hann áttu) af hrópi sínu, og létu hann því fara með hlut- verk rassins, anus, í merarheimsmynd sinni. Hróp verður skítur, og það dregur með sér að munnur fremri verður munnur aftari. Það virðulega atferli sem fram fer um munninn myndhverf- ist í það atferli skepnuskapar villtrar náttúru að skíta - án valds viljans yfir lokanum - stjórnlaust á allt og alla. Sá sem það gerir er ekki lengur félagi í siðmenntaða mannfélaginu. Þetta er myndhverfing (metafóra) mannsins í vætti sem að réttu tilheyrir villináttúrunni. Það er til að sjá þetta sem það er svo mikilvægt að gefa gaum að orðum munkanna (á báðum stöðum) í sögunni um ópin í Lárentíusi. En það er líka mikils vert að gefa því gaum, að bannsbréfið var rumor pestiferus, eins og þar stendur. Má ætla að þau orð hafi staðið í fyrirsögn
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214

x

Árbók Hins íslenzka fornleifafélags

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Hins íslenzka fornleifafélags
https://timarit.is/publication/97

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.