Uppeldi og menntun - 01.01.2010, Qupperneq 108

Uppeldi og menntun - 01.01.2010, Qupperneq 108
Uppeldi og menntUn/icelandic JoUrnal of edUcation 19(1–2)/2010108 trú á eigin færni og Hvati t i l námS Allir nema einn gátu státað af góðum vinahópi sem hafði gert þeim unglingsárin ánægjulegri. Vinirnir höfðu reynst hver öðrum vel og verið til staðar bæði í skóla og einkalífi. Námsleg staða vinanna virtist ekki hafa haft neitt að segja um gengi þátttak- enda í skólanum nema í tilviki eins, sem hvað verst stóð við upphaf skólagöngunnar í VMA. Góð staða þeirra hafði jákvæð áhrif á hann. Í öllum tilvikum var um eðlilega og heilbrigða unglinga að ræða, eftir því sem best verður séð, þó að einelti hafi markað þrjá þeirra þannig að skugga bæri á. Fram kemur að allir þátttakendurnir voru þeirrar skoðunar að einstakir kennarar hefðu náð betra sambandi við þá en aðrir og nefndu í sumum tilvikum jafnvel marga. Undantekningalítið nefna þeir kennara sem hjálpuðu þeim, hvöttu þá áfram, fóru hæfilega hratt yfir, gerðu að þeirra dómi sanngjarnar kröfur, voru skemmtilegir og spjölluðu við nemendur. En jafnvel þó að kennarar virðist hafa staðið sig með prýði og tekist að laða fram bæði áhuga og hæfileika meðal þátttakenda, í einhverjum greinum að minnsta kosti, tímabundið, kom það ekki í veg fyrir að sumir hættu í skólanum. Þeir hafa engu að síður blásið öðrum kapp í kinn og átt þátt í því að viðkomandi misstu ekki móðinn. Að fá annað tækifæri Niðurstöður þessarar rannsóknar benda til þess að námsúrræði skólans hafi ekki dugað til þess að koma í veg fyrir að sex úr hinum tíu manna hópi hættu í skólanum án þess að ljúka skilgreindum lokaprófum. Einnig kemur fram að þó svo að sitthvað hafi verið gert til þess að hvetja þá og koma til móts við þarfir þeirra hafi áhugi á námi ekki verið nægilega mikill til þess að tekist hafi að koma í veg fyrir að þeir gæfu nám upp á bátinn og héldu út í atvinnulífið. Hinir fjórir héldu áfram, tveir voru ennþá í skólanum þegar rannsóknin var gerð en tveir höfðu brautskráðst með góðum árangri. Meðal þessara fjórmenninga er aðeins einn þátttakandi sem ekki virðist hafa átt við námsörðugleika að stríða á borð við les- blindu og/eða ofvirkni og athyglisbrest. Það sem sameinar þennan hluta hópsins er trú á eigin færni og hvati til náms. Þar af eru tveir, sem alltaf hafa haft trú og áhuga. Hinir tveir voru hins vegar harla vonlitlir þegar þeir hófu skólagöngu í VMA. Í öðru tilvikinu gerðu mikil hvatning og gott gengi í verklegum greinum og fögum þeim tengdum gæfumuninn. Í hinu gerði nemandinn hlé á námi sínu en hóf það að nýju við breyttar aðstæður og eftir að hafa öðlast meiri þroska, fengið áhuga og sett sér mark- mið. Sá sem verst stóð í upphafi vann stærsta sigurinn. Fimm þátttakenda hafa hug á að hefja nám í VMA að nýju ef aðstæður leyfa, ýmist í dagskóla eða fjarnámi. Trú á eigin færni hefur aukist með meiri þroska og margs konar reynslu af vinnumarkaðinum og lífsins skóla og áhugi á frekara námi er mjög greinilegur. Aðstæður fólksins eru aftur á móti ekki alltaf nægilega ákjósanlegar til þess að það geti átt þess kost að fara aftur í skóla á fullorðinsárum.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220

x

Uppeldi og menntun

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Uppeldi og menntun
https://timarit.is/publication/581

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.