Múlaþing: byggðasögurit Austurlands - 01.01.1988, Page 6
Þvottá í Álftafirði
Kápumyndin er tekin suðaustur af bænum. Handan bæjar er sléttlendið suður
af Álftafirði og uppi undir Kjölfjalli bærinn Starmýri við fjallsrætur.
Þvottá er sögufrægur bær, einkum í sambandi við búsetu Síðu-Halls þar og
vetursetu Þangbrands kristniboða, sem segir frá í Kristni sögu.
Síðu-Hallur Þorsteinsson bjó á Á þegar Þangbrandur, þýskur prestur og
kristniboði, tók land í Selvogum fyrir norðan Melrakkanes. Þar var honum svo
fálega tekið að landsmenn vildu ekki við hann mæla og ekki vísa honum til
hafnar. Hallur var eigi heima er Þangbrandur kom, en er hann var heim kominn
fór Þangbrandur á hans fund, og Hallur tók við honum, mönnum hans og skipi,
er hann setti upp í Leiruvogi og gerði hróf að. En farm flutti hann heim á
túnvöll sinn og reisti tjald handa Þangbrandi og mönnum hans. Hallur tók
kristna trú á páskum þennan vetur og hjón hans, og var skírt fólkið í ánni, sem
síðan nefndist Pvottá svo og jörðin. Um sumarið reið Þangbrandur með Halli
til alþingis. Þessir atburðir gerðust árið 997 - 998.
Hallur var uppi á 10. og 11. öld. Hann bjó í fyrstu á Hofi í Álftafirði, en
síðar á Þvottá. „Hann var göfugmenni hið mesta, reyndi allt að bæta; átti mikinn
þátt í því að kristni komst á hérlendis." (P. E. ÓL. í ísl. æviskrám). Kona
Halls var Jóreiður Þiðrandadóttir frá Njarðvík og börn m. a. Þorsteinn, sem
sérstakur fornsöguþáttur er af, og Ljótur, sem féll þegar barist var á alþingi
eftir Njálsbrennu. Hallur Iét hann liggja ógildan til að koma á sáttum eftir
brennuna. Hallur var tengdafaðir Flosa Þórðarsonar og stóð með honum í þeim
málum sem spunnust af drápi Höskuldar Hvítanesgoða.
Kirkja var á Þvottá og prestur fram yfir miðja 18. öld. Segir frá því í grein
í þessu hefti eftir séra Sigurð Ægisson. - Á. H.