Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Page 28

24
havde håbet at få lejlighed til at dyrke sine yndlingsfag (som filosofi og
græsk), og han manglede erfaring til at bestride et embede som kræve-
de indsigt i administration og lovparagraffer. Der blev ikke taget hen-
syn til hans indvendinger og han blev bispeviet 1639. Tilsyneladende
har det i begyndelsen foresvævet ham at gøre Skålholt til et lærdoms-
sæde med et mere akademisk præg end stedet nok havde kræfter til at
bære, for i 1640 begyndte han at holde forelæsninger, tre gange om
ugen, for skoledisciplene (naturligvis på latin) over Petrus Ramus’
dialektik (AM 814 4to, jfr. Biskupasogur J. Halid. II 352). Men gan-
ske særlig har han drømt om at gøre sit bispesæde til et centrum for
studium af nordisk "oldtid; den afskrivning af gamle skrifter som han
satte igang hænger uden tvivl sammen hermed. Omkring 1647 var det
hans håb at få et trykkeri til udgivelse af oldskrifter oprettet på Skål-
holt8, men dette lykkedes ikke. Selv tænkte han på forfatterskab for
egen regning, bl.a. et værk om Nordens hedenske religion, men det
måtte vige for embedspligterne; hvad han nåede at udarbejde af den
art indskrænkede sig til nogle anmærkninger (“conjectanea” eller “pe-
ricula”) til Saxo. Der kan henvises til Jakob Benediktsson i BiblArn
III (s. xx-xxii) og BiblArn VII (breve fra Brynjolfur til Ole Worm med
kommentar), jfr. også Landsbokasafn Islands, Årbok 1946-1947, s.
104 ff.
Brevet til Villum Lange 1656 viser at biskop Brynjolfur havde opgi-
vet sine tidligere drømme om Island, nærmere bestemt Skålholt, som
arnested for udforskning af Nordens oldtid. Hans ønske om eget tryk-
keri havde ikke nydt fremme, og hans venner i Danmark, som han
måske havde kunnet vente støtte fra, var døde (Stephanius 1650,
Worm 1654). Han har da besluttet at sende nogle udsøgte islandske
håndskrifter til kongen sammen med en indtrængende opfordring “per
co.mmunis septentrionis manes” at sætte udgivervirksomhed i gang.
Som en tilføjelse til sendingen fulgte en række papirafskrifter af saga-
er, deriblandt to hvor han tidligere havde gjort notater. At han nu
skilte sig af med dem viser at han havde gjort sig klart at hans egne
littærære planer aldrig vilde blive til noget.
8 Man kan forestille sig, skønt dette ikke nævnes nogen steder, at Brynjolfur har
tænkt på Anders Sørensen Vedel, som i sin tid (1591) havde fået kongeligt privilegium at
oprette et trykkeri til udgivelse af egne skrifter i Ribe.