Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Blaðsíða 273

265
i færdig udgave med kommentar og registre, er således en værdifuld
kilde også ud fra synsvinkelen gida. bibeloversættelse. Knap en tredje-
del af Davidssalmerne findes på dansk spredt ud over bønnebøgerne
(jf. Bønneb. V 83f.). Det drejer sig dog om temmelig korte tekster
bortset fra én, oversættelsen af Vulgatas ps. 118 (den lutherske over-
sættelses salme 119). Den er vist næst efter ÆB det største stykke
sammenhængende egentlig bibeloversættelse der er overleveret fra
middelalderen - perikoperne er nemlig kun parafraser - og allerede af
den grund interessant. Men også af andre grunde.
Ps. 118 findes oversat i sin omtrentlige helhed i bønnebogen AM
75,8° og kun her (fol. 33r-47v, Bønneb. III 2814-3827; salmens v. 1-14
mangler, til gengæld genfindes v. 105-112 i samme oversættelse senere
i håndskriftet, fol. 60v-61v, Bønneb. III 531"15). AM 75,8° dateres til
ca. år 1500, formodes at have tilhørt Johanne Nielsdatter Munk, hvis
navn er knyttet til én af de bevarede danske tidebøger, og indeholder
af andet bemærkelsesværdigt stof end versionen af ps. 118 bl.a. det
latinske forlæg for Bernhards Gyldne Ave, som er oversat til dansk i
tre af tidebøgerne, samt en fortegnelse over hele 48 gregorianske
messer for de afdøde, mod normalt 30 eller blot 7 (jf. Bønneb. I
XXXIII-XXXV). En halv snes af håndskriftets 140 tekster, heriblandt
dog vel at mærke ikke oversættelsen af ps. 118, har kendt parallel i
svenske bønnebøger (jf. Bønneb. V 48-51) - og da kulturstrømmens
hovedretning i senmiddelalderen som bekendt er gået fra Sverige til
Danmark, navnlig da når det gælder opbyggelseslitteratur, er det nær-
liggende at formode at paralleliteten skyldes dansk overtagelse af de
svenske bønner; foreløbig er denne formodning dog kun underbygget
ved undersøgelse for en enkelt bøns vedkommende (“Mechtilds tre
Ave”, hvorom nærmere i “En dansk Mechtild-tradition?”, upubl.).
Som salmeoversættelsen fremtræder i AM 75,8° er den en slags
sjælebøn. Man har øjensynlig fundet at ps. 118 - hvis indhold er en
mangfoldigt varieret gentagelse af tanken: i overholdelsen af den gud-
dommelige lov er frelsen, i overtrædelsen deraf årsagen til al ulykke -
var en møghet nøttelig [læsnyngh] for nogher dødh persones siæl (Bøn-
neb. III 2812'13; citeret efter salmens ramme i håndskriftet Stockholm
A 29 hvorom nærmere ndf.). Og så omskabt den til sjælebøn ved at
indskyde bønner til jomfru Maria for de afdødes sjæle efter hvert af
salmens 11 hovedafsnit (efter breviarets opdeling) og til slut en hel
række længere Maria-bønner (Bønneb. III 3830-4 125). Inden for de 11