Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1985, Blaðsíða 288

280
teksten var oversat fra svensk. Og vel at mærke en forklaring som må
siges “at have kulturgeografisk sandsynlighed og analogi for sig”, med
Poul Lindegård Hjorths ord om en tilsvarende teori vedrørende den
danske Karl Magnus Krønike (1965 169). For en næsten helt sikker
svecisme kan man anse swebæ sagh, for en i al fald ret sikker aldruge.
Og er eksistensen af nogenlunde sikre svecismer i teksten først er-
kendt, vil det være tilladeligt at anse også den lange række af ord der
ovf. p.gr.a. materialets spinkelhed og/eller tvetydighed kun med for-
behold kunne betegnes som pegende mod Sverige for sandsynlige
rester af et svensk forlæg (aff rænthe, amynduger, atter-, blidke, idke-
lighæ, nalkes, oprygde, ræddughe, tha, thiænirske, øthmywgt). Størst
uvished knytter sig til de ord hvis mangel på sikkert dansk sidestykke i
og for sig fyldestgørende kunne forklares ved at de var til lejligheden
dannede kalker af latinen, men som ikke desto mindre viser sig at
kende flere eller færre paralleller i fsv. kilder, fortrinsvis fsv. oversæt-
telseslitteratur (herræs, vidheligheth; hertil slutter sig formentlig end-
nu en række eksempler som ikke er nævnt ovenfor, bl.a. offwer gange-
ræ sb. pi. ‘overtrædere’ 3511 3720 ~ lat. prævaricantes, til prævaricor,
egentlig ‘er hjulbenet, afviger fra den rette vej’ > ‘overtræder min
pligt’). I betragtning af hvor velkendt dansk et sprogmateriale der
indgår i disse udtryk, er det nok troligt at forskellen mellem den
danske og svenske overlevering her skyldes ren og skær tilfældighed.
Men tekstens øvrige formodede indslag af svensk vokabular åbner dog
i det mindste også mulighed for at se udtrykkene som vidnesbyrd om
en særlig svensk oversættelsespraksis, ja, måske en svensk oversættel-
sespraksis som den var codificeret i egentlige glossarer.
Denne tanke fører over i undersøgelsens sidste hovedafsnit, om
forholdet mellem lat. og folkesprog på salmens leksikalske/ semanti-
ske plan.
Glosevalget, konkordanskravet og tanken om glossarbenyttelse
I forhold til sit latinske forlæg er ps. 118 i AM 75,8° i høj grad
oversat verbum de verbo, d.v.s. efter den litterale oversættelsesmeto-
de (eller Formal Equivalence-metoden, modsat Dynamic Equivalen-
ce-metoden, den idiomatiske oversættelsesmetode). Oversætteren sy-
nes i usædvanlig grad at have fulgt bogstaven i sit latinske forlæg hvor