Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 18

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 18
20 FRÉTTIR. Frakkland. ofan fernar stjórnarbyltíngar ú rúmum þrjátigi árum, og eptir allt þetta eru nú landsmenn komnir úr læbíngi i dróma, og úr dróma í gleipni; en þess er þó vert aö geta, ab Frakkar hafa svo opt í ytra áliti borið ægishjálm yfir öllum |)jó&um, og þab þykir |>eim mest vert; mildr konúngr og fribsamr verbr aldrei svo vinsæll ú Frakklandi sem hermabr ebr mikill veraldarmafer, sem hlutast um mál annara |)jófea, og þola landsmenn honum þá flestar álögur og harfea stjórn. Um keisara þann, sem nú sitr afe völdum, segja menn líkt og um Snorra gofea, afe enginn frýr honum vits en meir er hann grunafer um græzku. í byrjun stjórnar sinnar sagfei keisarinn þau orfe, sem sífean eru afe orfetæki höffe: keisaradæmife er frifer (l’empire, c’est la paix); marga' rekr minni til, afe hife fyrra keisaradæmi var öferu nær; orfe þessi hafa ekki heldr ræzt á hinu sífeara. Sifean keisara tignin hófst á ný, hafa á 5 árum tvö stór strife verife háin, fyrst vife Hússa á Krím, og þremr árum sífear á Ítalíu, og smástyrj- aldir afe auk, og yfir vofir hin sífeasta rimma, sem líkast er afe verfei hörfeust allra hinna, og friferinn er nú afe eins á yfirborfei, en undir niferi fullr herbúnafer. Frakkar, Englendíngar, Rússar, þjófeverjar: allir búa sig til strífes. og verja ógrynni fjár til afe búa út fiota, efer víggyrfea kastala sína, smífea vopn og hervélar, og hafa óvígan her, og þó er frifer og vinátta á borfei og í orfei kvefenu, en undir niferi tortryggni og úlfúfe. Fyrir 12 árum lá floti Frakka fúinn inni í höfnum , og sjóvirki þeirra mjög veik, en þegar Na- poleon kom til valda og haffei verife nokkur ár keisari, kom annafe hljófe. Keisarinn hefir hin síbustu ár gjört meira herbúnafe innanlands en dæmi finnist til, reist geigvænlegan kastala í Norb- mandi, gegnt Englands ströndum, byggt herflota meira en Frakkland hefir nokkurn tíma fyrr áttan, víggyrt kastala í Lothringen og Elsas gegnt þýzkalandi; í öllum vopnsmifejum er unnife dag og nótt, og hugvit manna kostar alls til afe smífea nýjar vígvélar, og her óvígr búinn til vígs nær sem vera skal. En úr hverju orfei keisarans andar þó nú frifer og hóglyndi. Orfe og gjörfeir hans virfeast því standa sitt til hvorrar handar, og menn hafa heimfært upp á hann hife forna máltæki Talleyrands: afe málife væri manninum gefife til ab hylja mefe hugrenníngar sínar. Menn gjalda því varhuga vib hverju
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.