Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 47

Skírnir - 01.01.1861, Qupperneq 47
Riissland. FRÉTTIK. 49 gjald, er þeir kalla Obrok; þess utan á bóndinn þó eign, og getr stundum veriS ríkr, en auBr hans er þó valtr. A jörBum sínum ræbr landsdrottinn öllu, hann býr fyrir bændr sína sem Blundketill, og ræBr högum þeirra og munum, atvinnu og h'fi: einn setr hann til aö vera skósmib, annan vefara, þrifeja járnsmiB, en enginn ræ&r sjálfr lífi sínu. Af þessu leifeir, aö sál og þróttr veslast upp í bændum, svo þeir eru varla annab en hross undir klyfjurn í höndum húsbóndanj, framtakslsusir og dáBvana; þeir vinna kvöB sina ef þeir geta, en ekki hóti meira, og fara til matar síns líkt og þegar rei&íngi er sprett af hesti og honum sleppt í haga. Keisar- inn hefir nú færzt þab í fang, aÖ ráöa þenna ánauöar óvætt af landi sínu, en hann á viB þúngt aB etja. Keisarinn hefir nú haft þessa aöferb: í hverju landshérabi (gubernium) hefir hann kvatt nefnd, sem aBalsmenn sjálfir sitja í, og lagt þeim á herfjar ab semja álit um, hvernig þessu yrbi bezt hagaís, en í Pétrsborg var ein allsherjarnefnd ; skyldi hver héraBsnefnd senda tvo menn til Pétrs- borgar meB álitsskjal. I þessari allsherjarnefnd var forseti Con- stantin bróbir keisara, sem flytr þetta mál meB kappi, og síban Orlow greifi, gamall vinr og ráöunautr Nikulás keisara. ABals- nefndirnar í héruBunum áttu vant úr aö ráöa, aÖ styggja ekki keisarann, segja ekki bert nei viB boBi hans, en fá þó borgib málinu eBr þó dvaliB þaB, því bænda eignin er mestr auBr sumra, og yrBi þeir öreigar, ef þeir yrBi bráBa bragBs og bótlaust sviptir henni; hér var og margt aB huga: þaB var ekki nóg, aB gefa bóndann lausan, og reka hann nakinn og fáráBan af jörBinni sem hann hefir á búiB, frelsiB væri honum þá hefndargjöf og sama sem aB reka hann út á kaldan klaka; varB því a& veita bónd- anum einhvern atvinnuveg, jarBarskika eBr eitthvert hæli, svo aB hann gæti orBiB sjálfbjarga, og í annann staB aB veita lánar- drottnum nokkurt endrgjald, sem þó var& aB vera sem minnst. En hér var ekki um smámuni a& tefla, aB kaupa út 22 milljónir manna. Flestra álit hnigu í þessa átt; sumir settu afarhátt, aBrir lágt, og sumir gáfu keisara jáorB sitt óskoraB. þegar keisari hefir verib á ferB um ríki sitt, hefir hann optsinnis haldiB ræbur fyrir höf&íngjum sínum, sem komiB hafa a& heilsa á hann. Hann hefir talab vinalega og meB lofsorBum til hinna au&sveipu, en ávítaB hina. 4
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.